Efter mere end et års granskning, pålægger Erhvervsstyrelsen nu ejerne af i alt 14 kæmpesommerhuse, at skrue ned for de betydelige udlejningsaktiviteter.
Som tidligere omtalt i Politiken er kæmpesommerhusenes økonomi baseret på så massiv en udlejning, at det er svært foreneligt med den danske sommerhusregel.
Den slår nemlig fast, at danske sommerhuse ikke må fungere som rene udlejningsmaskiner. De skal først og fremmest bruges af ejerne selv.
Nu har Erhvervsstyrelsen sendt varsler ud i 14 sager til ejere af store sommerhuse, der nu skal »ophøre med erhvervsmæssig udlejning«, som det hedder i styrelsens afgørelse.
40 sager granskes
Der er tale om sommerhuse med adresser i Nordsjælland, i Tisvildeleje og Asserbo, hvor styrelsen i hver enkelt sag har vurderet udlejningens omfang, lejeindtægternes størrelse og sommerhusets kapacitet foruden deres beliggenhed i klynger.
Erhvervsstyrelsen understreger, at et varsel ikke nødvendigvis betyder, at al udlejning af det pågældende sommerhus skal ophøre.
Men det det betyder, at der skal skues ned for udlejning, så den bliver bragt »i overensstemmelse med reglerne, så den udlejning, der finder sted, ikke længere er erhvervsmæssig«, skriver styrelsen, der ikke vil kommentere sagen yderligere.
De 14 sager er de første af i alt 40 anmeldelser. De resterende sager er ikke færdigbehandlet endnu.
Alle de huse, der er omfattet af anmeldserne, er bygget og solgt som investeringsprojekter af Viborg-firmaet Skanlux. Selv om husene på papiret bliver solgt til almindelige danskere, har Skanlux ikke selv lagt skjul på, at det er den systematiske udlejning, der får forretningen til at hænge sammen både for køberen og for Skanlux.
»De her huse koster typisk omkring 5 millioner kroner, og dem, der skal eje dem, er helt almindelige lønmodtagere, der ikke ville have råd til sommerhuse i den prisklasse, hvis der ikke var et væsentligt udlejningselement i forretningen. Det handler om at forene deres (ejernes, red.) brug af sommerhuset, typisk fra 2 til 4 uger om året, med så høj en udlejningsprocent som muligt«, sagde Skanlux’ medstifter og salgsdirektør Jakob Nautrup til Politiken i april sidste år.
Skanlux styrer forretningen
Selv om husene har en formel ejer, er det Skanlux, der styrer forretningen i stort set alle faser:
Det er Skanlux, der finder byggegrunden, står for byggeriet, anviser finansieringsmuligheder for køberen, hvis der er behov for det, står for udlejningen og servicerer hus og have.
Det er også Skanlux, der sørger for alle møbler til husene, inklusive tv-apparater, billard, bordtennis, dart og PlayStation. Dertil kommer spabad, sauna og swimmingpool, som også bliver serviceret af Skanlux, der har opført mere end 250 store sommerhuse i Danmark.
Med myndighedernes påbud er Skanlux og sommerhusejerne i en række tilfælde tvunget til at begrænse antallet af uger, hvor de lejer kæmpesommerhusene ud.
Hvis ikke den massive udlejning ophører »med det samme eller på baggrund af en samlet plan«, vil ejerene modtage et påbud. Og hvis de stadig ikke lever op til reglerne, har Erhvervsstyrelsen i sidste ende mulighed for at indbringe sagen for politiet.
Politiken forsøger at få en kommentar fra Skanlux.
Formanden for Fritidshusejerens brancheorganisation Kim Juhlin har denne kommentar:
»Jeg ser frem til, at disse påbud vil få lokale politikere, huskøbere med videre til at tænke sig godt om før, man tillader nye partyhuse«.
»Fra flere sider prøver man at fremhæve turistmæssige fordele ved disse huse, men dette er i min optik en meget kortsigtet fordel. Kendsgerningerne er, at naboernes huse falder i pris, områderne bliver præget af intens trafik og udnyttelse og dette vil skade vores omdømme som et ferieland, der tager vare på de rekreative værdier«.
fortsæt med at læse
