Januar er en langsom måned for mig. Som om jeg trænger til at blive trukket op. Jeg har lyst til at være hjemme, strikke og sove ni timer hver nat. Også i sidste weekend, hvor vi egentlig havde et par aftaler.
»Behøver vi? Gør det nogen forskel? Opdager de, at vi ikke kommer«, tænkte jeg fredag eftermiddag på avisen. Jeg havde aftalt at mødes med min mand og gå til reception for en tidligere kollega, der med stor succes har taget skridtet fra journalistikken til livet som krimiforfatter. Hun skulle fejre sin nye bog, og jeg tog mig sammen og tog af sted.




























