Aktiemarkedet har fået et chok og falder som en sten. Afhængig af din tidshorisont kan det både give mening at sælge ud af dine aktier eller købe flere. Men gå uden om dem, der er dykket mest, råder aktiechef.

Guide: Min aktieinvestering er ramt af corona - hvad gør jeg?

Aktiemarkederne bløder over hele verden som følge af coronavirussets hærgen. Hvad du skal gøre ved det som privat investor, afhænger af hvornår du skal bruge pengene fra din investering. Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix
Aktiemarkederne bløder over hele verden som følge af coronavirussets hærgen. Hvad du skal gøre ved det som privat investor, afhænger af hvornår du skal bruge pengene fra din investering. Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mange private danskere har købt aktier for deres sparepenge i det seneste årti, godt hjulpet på vej af lave renter, der har fået aktier over det meste af verden til at stige og stige.

Men siden 19. februar, hvor coronavirusset for alvor slog ud i Europa, er både de globale og danske aktier faldet cirka 24 procent, og nedturen ser ikke ud til at stoppe foreløbig.

C25 sætter bundrekord og taber 184 milliarder i værdi

For en del nye investorer er det altså første gang, de oplever skiftet til et såkaldt bear-market, som betegner et dyk på mere end 20 procent fra toppen. Og forståeligt nok er mange utrygge og rådvilde ved at se deres opsparing skrumpe ind fra dag til dag.

Michael Friis Jørgensen, chefaktieanalytiker i Alm.Brand, guider til, hvordan du skal forholde dig, hvis du er en af dem, der har frie midler - altså opsparing, der ikke er øremærket til pension - placeret i aktier:

Skal jeg sælge nu med tab - eller risikere at tabe endnu mere?

»Det kommer helt an på, hvad din tidshorisont er, altså hvornår du skal bruge pengene«.

Dansk økonomi bliver ramt hårdt, siger ny prognose

»Hvis du skal bruge dem til noget om relativ kort tid, så må du erkende, at markedet kan falde endnu mere, og ja, så kan det være bedst at sælge ud af aktierne nu. Det gør ondt, og i bakspejlet vil man kunne se, at man har taget en forkert beslutning ved at investere i aktier med kort horisont. Der er ingen free lunch, hvis man også vil have et afkast«.

»Hvis du ikke skal bruge pengene snart, men stadig har det skidt over at se kurserne falde, så er mit råd - selv om det er lidt popsmart - at man googler afkastet på det amerikanske aktiemarked over de sidste 100 år«.

(Det såkaldte S&P 500-indeks over USA’s 500 største aktier har i snit givet 10 procent i årligt afkast før inflation de seneste cirka 100 år, red.)

»Så vil man nemlig kunne se, at nedture slet ikke er sjældne. Det, man skal lære af det, er at have is i maven. De dårlige nyheder med negative nøgletal og nedjusteringer kommer til at stå i kø i de kommende måneder. Men husk, at alt det dårlige har markedet allerede regnet ind i kursen på aktierne, så du skal ikke reagere på den negative stemning«.

Hvis man bliver bange nu, har man så en forkert risikoprofil?

»Nej, ikke nødvendigvis«.

»Men man skal lære af det, for det er nemmere at tage gode beslutninger, når man forstår, hvorfor aktiemarkedet falder.

Det, der sker nu, er, at markedet har fået et chok udefra, altså af coronavirusset. Det er derfor, kurserne falder så hurtigt og det er så blodigt - og vi kan ikke tage lærebøgerne frem og forudsige, hvad der sker. Ingen ved det.

Men da vi f.eks. tilbage i december 2018 så et kursfald på 18 procent, kunne vi bruge lærebøgerne og regne på det, fordi det havde med centralbankerne at gøre«.

(Den amerikanske centralbank begyndte bl.a. at rulle sin lempelige pengepolitik tilbage, red.)

Skal man udnytte de store kursfald til netop at gå ind på aktiemarkedet nu?

»Det kan man godt, hvis man har en tilstrækkelig lang tidshorisont og kan acceptere, at der kan komme yderligere fald, for vi ved ikke, om vi har ramt bunden endnu.

50.000 danskere har oprettet en aktiesparekonto: 22-årige Frederik håndplukker aktier fra virksomheder, der deler ud af overskuddet

»Man skal også indstille sig på, at virksomhederne i de næste måneder vil komme med store nedjusteringer af deres forventninger til overskuddet. Men hvis man er det, kan man godt dyppe tæerne og købe nu«.

Hvad skal man så gå efter, hvis man vil købe aktier?

»Man skal gøre det modsatte af, hvad man umiddelbart har lyst til: at købe de aktier, der er faldet mest. Dem skal man holde sig fra, for selskaber, der er faldet 80 procent, bliver hængende i dyndet, når det begynder at gå opad igen.

Køb i stedet kvalitet, altså de aktier, der ikke er så hårdt ramt, og som vil komme hurtigere tilbage. Selskaber med stærk balance, og gerne defensive (det vil sige ikke-konjunkturfølsomme) aktier, f.eks. inden for farma og forsyning. Det kunne også være indeksfonde, hvor man spreder sin risiko over mange papirer«.

»De megatrends, vi ser i samfundet, vil jo også være der på den anden side af det her: F.eks. teknologi og grøn omstilling. Køb aktier i noget, du tror på, så er du også bedre rustet, hvis der kommer udsving. Hvis du er sikker på, at vindmøller er fremtiden, så kan du bedre klare det, hvis kursen på dine Vestas-aktier svinger«.

Såvidt investering af frie midler. Hvordan skal man forholde sig til, at ens pensionsopsparing er faldet i værdi?

»Som det ser ud nu, er alt afkastet fra 2019 væk igen, vi er nok tilbage på niveauet i november 2018. Men pensionsopsparing er jo langsigtet, og i en pensionsordning i et selskab begynder man allerede at trappe andelen af aktier ned, når der er 5 år til pensionering«.

»Styrer man selv et pensionsdepot med aktier og obligationer, er det en god idé lige at kigge det igennem for at se, om aktierne er kommet til at fylde for meget af den samlede investering«.

Får den her rutsjetur på aktiemarkedet betydning for private investorer, der måske fornylig har vovet sig ud på aktiemarkedet?

»Det korte svar er ja. Finanskrisen viste, at folk bliver bange. Vi taler meget om, hvordan vi skal skabe en aktiekultur i Danmark, og svaret er uddannelse, uddannelse, uddannelse. Altså forståelse for, hvordan man håndterer markedet«.



Dorthe Lønstrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her