Jeg vil ikke skrive om coronoaen, for det gør alle de andre. Sådan har jeg gået og tænkt, mens jeg endnu en gang overvejede, hvad ugens klumme skulle handle om.
For egentlig er det jo nemt: Vi nærmer os forårsjævndøgn, og vi har haft den mildeste vinter og det tidligste forår nogensinde. For en havemand er det ren lykke, når alt det, man har længtes efter i et halvt år, kommer længe før normalt, og jeg plukker en buket påskeliljer 15. marts. Da jeg kommer ind med den, er der pressemøde i tv, stor stigning i antallet af indlagte, og hold nu op, journalister, med at stille spørgsmål, som ingen kan svare på.




























