Den nye coronavirus har sendt mange i karantæne eller isolation. Og sådan må det være, for sundhedsvæsenet bryder sammen, hvis ikke vi følger regler og opfordringer fra myndighederne. Men isolationen har konsekvenser.
Selv om vi alle sammen har forstået, at coronainfektionen ofte er symptomfattig, og at sundhedsvæsenet er gearet til at behandle de alvorlige tilfælde, så er mange bange, og nogle tror, de skal dø. Andre har et mere rationelt forhold til coronasituationen. Men alligevel påvirkes vi alle på psyken. Symptomerne kan være kedsomhed, vrede, angst, stress, depression, kort lunte og udbrændthed. Og jeg er bekymret for, om isolation kan påvirke helbredet negativt.



























