I en tid med coronavirus og en påske, der på den sociale side kan se noget amputeret ud, kunne et påskeæg fyldt med marcipan og nougat trøste så dejligt. Det kunne få smil og barndomsminder frem. Det kunne, ligesom genopstandelsen påskedag, sende et budskab om, at alting nok skal gå, trods alt.
Men ak, også på æggefronten er påsken truet. I hvert fald hvis en god påske lig med et et marcipan- og nougatfyldt æg af nogenlunde anstændig kvalitet. Det mener Politikens to testdommere, der – forsvarligt adskilt og placeret med en Skype-forbindelse foran deres respektive computere – har smagt sig igennem seks forskellige påskeæg fyldt med den klassiske kombination af marcipan og nougat. De er nemlig langtfra tilfredse med det generelle niveau af de testede af æg, der både er indkøbt i supermarkeder i og dedikerede chokoladebutikker.




























