Skolebørn spritter før og efter alle frikvarterer og spisepauser. Voksne spritter af på jobbet, efter togturen, inden de handler ind. Alt sammen for at undgå spredning af smitte. Men for hudlæge Janne Touborg er det på mange måder et mareridt, vi har gang i.
»Jeg er meget spændt på, hvad der sker om et halvt års tid fra nu. Jeg er bekymret. Det er verdens største eksperiment. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi vil se mange flere med kronisk håndeksem efter det her«, lyder det fra Janne Touborg fra Cutanea Privathospital i Aarhus.


























