Mandag aften svævede jeg i to timer vågen i min barndoms drømme.
Min mand og jeg var fornuftigt på vej hjem til vasketøj og tidligt i seng. Vi gik forbi Tivoli, som vi så ofte gør – vi bor på Vesterbrogade – men lige der, og jeg ved ikke hvorfor, blev vi enige om at gå en tur derind. Bare en runde, måske en is. Det var jo så smuk en aften, sagde vi til hinanden.




























