Hvis du i løbet af sommeren skal til et socialt arrangement, hvor du ser en person stå og trykke sig febrilsk op i et hjørne og prøve at sige goddag til folk med en blanding af en østtysk Erich-Honecker-style-hilsen med lodret højre underarm og et idiotisk forsøg på at vinke med hånden, så er det bare mig.
Bær over med mig, jeg er hverken uhøflig (ikke altid) eller socialt akavet (kun lidt), jeg prøver bare at være med til at holde smitten i samfundet nede, som Søren Brostrøm ville sige det.




























