Danske kvinder går gennemsnitligt i overgangsalderen, når de er 52 år gamle. I 2018 var 411.874 danske kvinder over 50 år i beskæftigelse.
Næsten en halv million danske kvinder er tæt på, midt i eller har været igennem overgangsalderen. Men selv om overgangsalderen for mange giver voldsomme gener som svedeture, humørændringer og dårlig søvn, bliver der på det danske arbejdsmarked ikke taget hensyn til kvinderne. I Danmark er overgangsalderen privat.