C ronakrisen har lært os at vaske hænder og holde afstand. Denne adfærd nedsætter risikoen for corona, men også for andre infektioner. Det er bemærkelsesværdigt, at vi har set færre mave-tarm-infektioner, mindre influenza og kun få børn med astmatisk bronkitis. Og det er godt. Men desværre kan der i kølvandet af corona være en stor regning at betale, når det gælder alvorlige sygdomme som cancer.
I begyndelsen af coronakrisen blev vi anbefalet at blive hjemme, hvis vi havde den mindste hoste, også selv om vi ikke havde feber. Men uanset feber skal man altså ikke gå rundt og hoste i længere tid uden at blive undersøgt. Og selv om corona kan give symptomer fra mave-tarm-systemet, skal man ikke slå det hen som ingenting, hvis coronatesten er negativ, og man i længere tid har haft tynd mave eller forstoppelse.




























