Det er ved at være sidste udkald, hvis du gerne vil have fingrene i dine indefrosne feriepenge – i hvert fald i denne omgang.
Tirsdag 1. december 23.59 udløber fristen for at anmode om de tre ud af fem ugers feriepenge, der blev indefrosset i forbindelse med overgangen til en ny ferielov. Hvis du ikke anmoder om at få pengene udbetalt, vil de forblive indefrosset, til du når folkepensionsalderen.




























