Rettelse: Efter publiceringen af testen er der opstået tvivl om, hvorvidt, der er sket en ombytning, således at den vindende pladespiller, der er angivet som Pro-Ject Primary-E reelt har været en model Pro-Ject T1 (BT OM5), som er blevet lagt i en kasse fra en Primary-E. Det er også angivet, at modellen ikke kan spille singleplader, men det kan den godt, hvis man flytter en drivrem, fremgår det af brugsanvisningen. Endvidere er prisen angivet til 2.795 kroner, men skulle have været 2.395 kroner. Politiken beklager.
Fornemmelsen af at have været oppe i pladebutikken i centret, hvor det nye album med Eurythmics hang i 10-20 udgaver i hele udstillingsvinduet, komme hjem med det flade vidunder i Fona-posen, tage det ud med forsigtige hænder, vinylpladen indeni endnu mere, og endelig lægge den på pladespilleren øverst i stereoracket og slippe pickuppen. Ahhh!




























