Mange af os har under corona oplevet en sær ’Palle alene i verden’-følelse, når vi gik på gaden, og alt var dødt. Skilte på facaderne fortalte, at butikkerne var midlertidigt lukket, men nogle handlede om afståelse, fordi lukningen var permanent.
Lige pludselig er det blevet tydeligt, at det har konsekvenser, når vi forbrugere kun eller fortrinsvis køber varer på nettet. En ejendomsmægler rykker måske ind, hvor Nadim havde sin grønthandel, og snart kan det være slut med at købe tøj hos Louise rundt om hjørnet.




























