En række nuværende og tidligere lagermedarbejdere hos online-supermarkedet Nemlig.com beskriver i dagens avis ekstreme arbejdsforhold, alvorlige arbejdsskader og et kontrolsystem, der bliver brugt til at straffe og fyre medarbejdere, der arbejder for langsomt. Derudover viser lækkede e-mails fra ledende medarbejdere hos Nemlig.com, at udsigten til en fuldtidskontrakt bliver brugt til at motivere de mange deltidsansatte til ikke at melde sig syge og til at arbejde hurtigere.
Politiken har forelagt oplysningerne for John Bondebjerg, der er forhandlingssekretær i 3F’s transportgruppe. Det er 3F, som har tegnet overenskomsten med Nemlig.com.




























