Støj fra naboer i etageboliger er noget, de fleste lever med ud fra en forestilling om, at det ikke kan være anderledes. Men det kan være anderledes, konkluderer et projekt om nabostøj fra Københavns Universitet.
Der findes forskellige løsninger og muligheder for at afhjælpe både fysiske og sociale støjgener. De bliver dog sjældent brugt, fordi større renoveringer er dyre, eller fordi det med at snakke om tingene, inden de vokser sig store, ikke falder lige for.




























