Kammerjunkere hører sammen med koldskål, som yin hører sammen med yang. Det mener de to testdommere, som Politiken har sat stævne for at tage temperaturen på seks forskellige udgaver af den tørre småkage.
»Det er sjovt, det forhold, man har til kammerjunkere. Er de ikke gode, gider man slet ikke have koldskålen. På den anden side er en koldskål uden kammerjunkere virkelig kedelig – det er som at drikke et glas mælk«, siger konditor Torben Bang. Og han ved, hvad han taler om, for han er selv opvokset i et hjem uden kammerjunkere:




























