Legen er et grundvilkår ved at være menneske – på linje med mad, søvn og kærlighed. Det mener Helle Marie Skovbjerg, som er Danmarks eneste professor i leg.
Men legen lever en svær, presset tilværelse i den måde, vi har opbygget vores samfund på. Hvis vi gjorde os umage med at skabe tid og rum til legen, både blandt børn og voksne, ville vi alle sammen få gladere og sjovere liv, siger hun.




























