Nemlig.com-sagen begyndte med en afsløring af dårlige arbejdsforhold hos en række af de chauffører, der leverer kundernes dagligvarer hos Nemlig.com – men har sidenhen udviklet sig til at involvere arbejdsforholdene hos Nemlig.coms lagermedarbejdere og chaufførerne i moderselskabet Intervare.
Derudover er flere myndigheder gået ind i sagen. Samtidig har 3F varslet konflikt mod de firmaer, der leverer kundernes varer, fordi chaufførerne ikke har overenskomst.




























