Prisen og indpakningen er stort set den eneste forskel på fire af de fem salater, dommerne skal teste. Derfor kan du lige så godt gå i Rema 1000, når du har brug for at stille sulten med en færdigpakket måltidssalat. Her koster salaten 39 kroner, mens stort set samme variant af salaten koster 45 kroner i SuperBrugsen.
Det er de små forskelle, der adskiller salaterne fra hinanden. Rema 1000’s variant er ifølge pakken med en ’orientalsk inspireret vinaigrette’, som dommerne dog blot betegner som en »form for fransk dressing«, mens Coops variant er med en sød chilidressing. Derudover er det marginaler, der adskiller fire af salaterne fra hinanden.




























