Når man taler om nøddecreme, altså en sød, smørbar creme lavet af blandt andet sukker, kakao og hasselnødder, er det umuligt at komme uden om Nutella. Det er så stærkt et brand, at det er blevet synonym med en hel produktkategori, og man omtaler ofte en hvilken som helst nøddecreme som nutella uanset producent og brand.
Det er der en grund til, viser Politikens test af smørbare nøddecremer, hvor netop den italienske original løber med sejren. Det gør den takket være sin kompleksitet i smagen og sin gode balance mellem smagen af hasselnødder, kakao og sukker.



























