Jeg har kigget på hver eneste kviktest, jeg har fået lavet. Bare lige ladet væsken drive forbi de to mærker T og C og se stregen ved C dukke op, før jeg afleverede dem.
Så da jeg tirsdag formiddag efter at være blevet hjemme, fordi min hals kradsede, tog en hjemmetest og så lidt farve danne sig ud for T’et med det samme, var jeg ikke i tvivl. Den er positiv, skrev jeg til min mand, allerede da stregen var så uklar, at jeg ikke kunne fotografere den.




























