Grill er hygge. Er man i tvivl om det, skal man bare besøge Pia Eccles Serup. Hun har ni grill i sin have. Oven i hatten en, der er konverteret til et urtebed, og en anden, der er blevet til et lille springvand. Sammen med havefakler, lyskæder og loungemøbler dækker ’hygge’ bedst det, der er foregået i hendes have de seneste 25 år.
»Ja, det er rigtigt. Det handler om hygge«, bekræfter hun om sine grillerier, som endda en gang imellem bliver til ’Masterchef’-agtige grilldyster mellem hende og nogle kolleger.




























