Priserne stiger, men det gør din SU ikke.
Her er Politikens store spareguide til studerende, fattigrøve og dig, der lige er flyttet hjemmefra
Skal du slukke for streaming, holde høns eller handle aktier? Her er Politikens store guide til at overleve økonomisk i en sparetid.
Priserne på alt fra fra strøm til dagligvarer stiger, og intet tyder på, at de snart rammer loftet.
Så hvad gør man, når man lige er flyttet hjemmefra, skal overleve på en SU eller bare har svært ved at få lønnen til at række til både bolig, mad og fredagsøl.
Her får du eksperternes bedste råd til at sætte en prop i hullet og begrænse dit forbrug af kedelige nødvendige ting, så der bliver råd til det sjove.
Vil du ikke læse guiden fra ende til anden, så spring direkte til:
Læg budget, og find nemme penge
Læg budget
Hvis du ikke allerede har et budget, så læg det nu. Hent en budgetskabelon på f.eks. raadtilpenge.dk, og skriv alle indtægter og udgifter ned for at se, om der er balance, eller om prisstigningerne på faste udgifter er ved at udhule din SU eller månedsløn.
Få hjælp til at lægge et budget trin for trin her, og tilmeld dig Politiken-journalist Dorthe Lønstrups nyhedsbrev om penge og privatøkonomi. Hun har også skrevet denne budgetguide særligt til dig, der er på SU eller lige er flyttet hjemmefra.
Spar på strømmen
Priserne på strøm og varme er steget voldsomt. Varmen er svær at gøre noget ved, hvis du bor til leje. Men strømmen køber du som lejer selv hos et elselskab, du selv vælger. Væn dig til at tjekke din elregning løbende for, hvor meget strøm du bruger. Priser på strøm varierer fra selskab til selskab og kan også variere hen over døgnet, medmindre du har indgået en fastprisaftale. Nogle elselskaber har apps, hvor du løbende kan følge med i dit strømforbrug på din mobil.
Det er nemt at skifte elselskab, men det kan være svært at gennemskue, hvad abonnementerne ender med at koste efter en eventuel tilbudsperiode. Bliv klogere i vores guide gennem eljunglen her.
Før var journalist Peter Jørgensen ligeglad med sin elregning. Det er han ikke længere, efter at den pludselig er blevet fordoblet. Forstå dit elforbrug på fem minutter her, hvor han tager dig med gennem sit eget strømregnskab.
Bo billigere
Hvis du ikke er så heldig at bo i forældrekøb eller har fået et kollegieværelse eller en ungdomsbolig, er du overladt til det private udlejningsmarked, som kan være en blandet og yderst dyr fornøjelse.
Bor du til leje, så tjek, om du betaler mere end den tilladte markedsleje. Lejernes LO kan rådgive dig og hjælpe med at føre sag mod din udlejer i Huslejenævnet. Hvis du vinder sagen, sker reguleringen af din husleje med tilbagevirkende kraft, fra da du flyttede ind. Tjek også på borger.dk, om din indtægt er lav nok til, at du kan få boligsikring, som er indtægtsbestemt og afhænger af din boligs størrelse.
Ægteparret Lasse og Malene Junget Hartmann og deres to børn bor for 1.500 kroner om måneden i et såkaldt tinyhouse på Orø. Huset er 15 m2. (arkivfoto)
Ejer du din bolig, er den formentlig steget i værdi, så du kan overveje at sælge og flytte til en billigere bolig. Det er ikke for alle at bo i tiny house på 15 kvadratmeter, som Lasse gør med hele sin børnefamilie.
Men for mange er der penge at spare alene ved at flytte ud af storbyen til provinsen som Bjørn og Linea, der byttede en toværelses lejlighed i København ud med en tolænget gård på Bornholm og tog jobbet med. Eller Klaus og Denise, som boede i en ombygget varevogn, før de slog sig ned i Portugal, hvor leveomkostningerne er lavere end i Danmark.
Hvis du flytter ud af byen og har mere end 12 kilometer til arbejde, kan du trække transporten fra i skat. Tjek taksterne for transportfradrag hos Skat - du får desværre ikke fradrag for transport til uddannelse. Og husk at tage prisen på dit pendlerkort med i beregningerne. Det koster selv sagt mere at køre med det offentlige, end hvis du kan cykle til og fra.
Pas på din opsparing
Hvis du har en opsparing, er det værd at sætte dig ind i, hvordan du passer bedst på den. Giver din bank fortsat kun minusrenter på indlån, overvejer du måske at investere pengene i aktier i stedet. Det er flere især unge begyndt at gøre, også for små beløb, men du skal se dig godt for – især lige nu, hvor kurserne falder i hele verden, og ingen ved, om bunden er nået endnu.
Hvis du alligevel vil i gang nu, er det vigtigt at kende til disse fire typer aktier, og er bæredygtighed vigtigt for dig, får du her en guide til at bygge en bæredygtig aktieportefølje.
Vil du gerne løbende have flere penge mellem hænderne uden at skulle købe og sælge, skal du gå efter udbytteaktier, som Linnéa her, som har bygget sin egen pengemaskine, der tjener hende 21 kroner om dagen.
Abonnementer
I gennemsnit betaler hver dansker 12.680 kroner om året for i snit knap otte abonnementer på alt fra mobiltelefoni til skønhedsprodukter, så der er mange penge at spare ved at se dine abonnementer igennem. Hold løbende øje med, om priserne på dine abonnementer og fordelsklubber bliver sat op i takt med prisstigningerne på råvarer og fragt.
Måske er du en af dem, der er kommet til at sige ja til lidt for mange abonnementer? Tjek dit kontoudtog et halvt år bagud og spørg dig selv: Bruger du dit fitnessabonnement, eller kan du løbe en gratis tur i stedet? Hvor meget af grøntsagskassen ender alligevel i skraldespanden, og kan du måske nøjes med færre streamingtjenester eller abonnere på dem en ad gangen i et par måneder. Hvad kan du undvære, hvad har du glemt, at du abonnerer på, og er du blevet fanget i abonnementsfælder uden at vide det. Sig dem op. Husk, at abonnementer nemt fører til overforbrug og kan blive dyre i længden, advarer Forbrugerrådet.
Gå alle dine faste poster igennem og sammenlign priser på alt fra mobiltelefoni over bredbånd til forbrugslån på uafhængige portaler som Samlino.
Kør billigere
En cykel er - bortset fra gåben - det billigste transportmiddel, du kan benytte, når du skal til og fra studie eller arbejde. Har du ikke råd til en ny, kan du abonnere på en, så du slipper for uforudsete udgifter til punktering og tyveri. Men regn lige på det – ofte kan det bedre betale sig at låne pengene til at købe en cykel.
En ny cykel løber nemt op i mange tusinde kroner, og bliver alligevel stjålet. Køb i stedet en cykel brugt på dba.dk eller politiauktion, eller gør som Listens Lars Dahlager, der altid klunser sine cykler, fordi så mange ikke gider at reparere dem, men bare smider dem væk.
Hvis du kører på elcykel, er det typisk billigst at lade op natten over. Følg med i elpriserne fra time til time på apps som Trueenergy.
Er du rig på tid, kan du spadsere i stedet og nyde at få den gratis motion og friske luft, mens du lytter til Politiken.
Søg støtte
Er du studerende, er din indtægt lav, bor du et bestemt sted, kommer du fra en særlig egn, vil du skrive en bog, eller skal du på studierejse, er der muligvis legater at søge. Tjek det på legatbogen.dk.
Tjen mere
At spare er kun én måde at få flere penge mellem hænderne på. En anden er at tjene flere penge. Overvej, om du kan skaffe en ekstra indtægt. Kan du undervise på aftenskole eller har du specialviden, du kan sælge som onlinekurser? Kan du producere ting, du kan sælge? Eller kan du være børnepasser, rengøringsassistent, tilkaldevikar eller cykelbud i din fritid?
Mange ufaglærte jobs er ubesatte for tiden, og mange af dem er på deltid eller timebasis. Har du mistet dit job, er det måske en ide at blive selvstændig eller freelancer og tage jobbet med dig ud i verden som de digitale nomader, der fortæller om deres livsstil her.
Gå på jagt efter
boligens pengeslugere
Skru ned
Hvis du bor til leje, har du ingen indflydelse på, om din bolig opvarmes med gas, fjernvarme, varmepumpe eller el. Men du kan påvirke din varmeregning ved at beslutte dig for, hvor meget varme, du vil bruge i fyringssæsonen. Mange varmer boligen op til 22 grader, men mindre kan gøre det, hvis du tager trøje og sutsko på og letter dig fra sofaen og får gang i blodomløbet. Ifølge Energistyrelsen er der 5 procent at spare på varmeregningen og en reduktion på 80 kg CO2 om året for hver 1 grad, temperaturen sænkes.
Husk at slukke for radiatorerne, når du lufter ud, og tænd for varmen i alle boligens rum samtidig, medmindre du lukker enkelte værelser helt af for at spare. Overvej at skifte til ’intelligente’ termostater, der hjælper dig med at styre dit varmeforbrug – læs Videnscenter Bolius’ guide til dem her.
Pensioner maskinparken
Når du har dit strømabonnement på plads, er det tid at skrue ned for selve elforbruget. Tjek energimærkningen på dine husholdningsmaskiner (A+ er bedre end A, som er bedre end B etc.), og brug dem så lidt som muligt.
Det er ikke billigere i længden at købe fødevarer på tilbud og fylde fryseren, hvis den er en gammel strømsluger, og der kan være tusindvis af kroner at spare ved at skifte komfurer og kaffemaskiner ud med energimærkede apparater. Få gode råd af familien her, som har halveret deres elregning, og tjek her, hvor meget dine apparater ender med at koste dig i hele deres levetid, når du regner strøm og vand med.
Sluk
Sluk for alle elektriske apparater, når de ikke er i brug, i stedet for at have dem stående på standby. Køb elspareskinner, så det er nemmere at slukke mange apparater på en gang, og tag mobiler og tablets ud af strømforsyningerne, når de er ladet op. Køb lamper, lygter og mobilopladere med solceller, skift alle gløde- og halogenpærer ud med led-pærer, selv om de stadig virker, og sluk lyset i de rum, du ikke opholder dig i.
Husk, at tv og internet bruger meget strøm både hjemme hos dig og hos de streamingtjenester, du abonnerer på, så med stigende elpriser kan en times tv nemt løbe op i et par kroner. Fyld opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler helt, halver doseringen af vaske- og opvaskemiddel, skyl ikke service af først, og tænd eventuelt apparaterne sent om aftenen eller om natten, hvor strømmen ofte er billigst. Hos Energistyrelsen kan du beregne dit eget elforbrug og finde flere råd til at spare strøm.
Et hold kemikere fra KU har analyseret de duftstoffer, som bliver frigivet, når vasketøj tørres i solen. Det er bl.a. dufte som citrus, kardemomme, chokolade og rose. (arkivfoto)
Spar på tøjvasken
Tøjvask slider på både tøj, miljø og klima og koster penge i vaskemiddel, strøm og vand, så gå med tøjet flere dage, fjern pletter med opvaskemiddel og en våd klud, hæng tøjet til luftning i stedet for at vaske det, og hæng nyvasket tøj til tørre udendørs i stedet for at bruge tørretumbleren.
Billigt vaskemiddel vasker lige så rent som dyrt, og lagereddike fungerer fint som skyllemiddel. Tjek vandets hårdhed, hvor du bor. Flere steder i landet er centrale blødgøringsanlæg på vej, og jo blødere vand du har i hanerne, jo mindre sæbe skal du dosere.
Rengøring
Dyre duftende rengøringsmidler gør ikke bedre rent end de billige, få dråber rengør rigeligt, og du kan nøjes med almindeligt opvaskemiddel, brun sæbe, eddike, natron, varmt vand, en klud og en kost. En sidegevinst ved at droppe støvsugeren eller bruge den sjældnere for at spare strøm er, at det giver dig mere tid på sofaen.
Del og lær
Du er langtfra ene om at ville spare på husholdningen lige nu. Mange har gjort det længe af årsager som bæredygtighed, minimalisme og ikke mindst fattigdom, så de har trådt stierne for dig, så du kan skyde genvej. I bl.a. minimalist Jane Pipers facebookgruppe ’minimalisme og købestop’ deler 26.000 medlemmer dagligt ud af tips og life hacks til at leve minimalistisk og spare på forbruget.
Planlægning giver billig mad
Bliv tilbudsjæger
At spise billigt betyder ikke, at du nødvendigvis skal spise varer af ringere kvalitet eller droppe økologi – hvis du vil bruge tid på at planlægge og finde dem billigere. Se, hvor det er billigst at købe ind for tiden i Politikens store pristjek af discountvarer.
Tilmeld dig supermarkedskædernes tilbudsaviser på mail, og meld dig måske ind i deres fordelsklubber, hvor du optjener point og får rabat på udvalgte varer og varegrupper. Men der er en række faldgruber, du skal være opmærksom på, så klubberne ikke ender med at blive en dyrere løsning.
Køb stort ind en gang om ugen, fordi mange ture til supermarkedet efter småting frister til flere spontanindkøb. Gør det til en vane at kigge på hylder og kølediske med varer, der nærmer sig udløbsdato, hvor der er mange penge at spare.
Hos madspilds-apps som Too Good To Go og RedMaden kan du købe poser med overskudsvarer hos supermarkeder, på tankstationer, i restauranter og bagerier. Nogle steder får du rigtig meget mad, brød, kager og grøntsager for få penge. Fyld fryseren, så varerne ikke bare ender som madspild hjemme hos dig i stedet.
Du kan også forsøge dig som skralder og gå på jagt i supermarkedernes skraldespande efter kasserede fødevarer, som i nogle tilfælde stadig kan spises.
Spis op
En tredjedel af al mad bliver smidt ud, og al madspild er penge lige i skraldespanden. En ny beregning viser, at vi i Danmark i gennemsnit kan spare 700 kroner om måneden ved at minimere vores madspild. Der er altså over 8.000 kroner at hente på den konto i løbet af et helt år. Eller med andre ord: Du kan spise gratis i over to måneder om året, hvis du holder op med at smide din allerede indkøbte mad ud.
God planlægning er den sikreste vej til at få spist op, så læg madplan ved at abonnere på en gratis madplan fra f.eks. Politikens madredaktør Mette Mølbak, og gå på opdagelse i vores opskrifter fra anerkendte kokke og kogebogsforfattere på Politiken Mad. Her er f.eks. 28 nemme, billige og grønne alternativer til fattigrøvsopskrifter som pasta med ketchup.
Her finder du også opskriften på superlækker iskaffe, som koster under en femmer at lave selv, så du slipper for at give mindst 40 kroner på en cafe.
Og hvad med at lave din egen tonic til gin tonics frem for at betale kassen for færdiglavede.
Læg madplan
Vil du hellere selv planlægge ugens måltider, bl.a. efter de varer, du finder på tilbud, er her et bud på en udbredt model fra fattigfirserne, hvor mange også skulle have pengene til at strække længere: to køddage om ugen, en grøddag, en fiskedag, en rugbrødsdag, en suppedag og en restedag.
De tre sidstnævnte er alle restedage tilberedt af det forhåndenværende i køleskab og skuffer. Suppen laver du af alle dine slatne grøntsager, pålæg til rugbrødet er bl.a. skiver af kød fra køddagen, og selve restedagen er ugens overskud evt. appetitligt anrettet som tapas med brød til. Husk, at grøddag ikke kun betyder havre- og risengrød, men også dhal og risotto.
Genbrug
Brug én ingrediens op i flere dages retter i stedet for at købe mange forskellige, som ligger og rådner i grøntsagsskuffen. F.eks. kan et græskar blive til græskarpure som tilbehør til en kødret den ene dag, være fyld i en græskartærte den næste, og tredje dag kommer de sidste stykker i en pastasovs eller suppe. Se, hvordan Ditte Ingemann laver mad til tre dage. Og læs, hvordan forberedelse eller såkaldt prepping af måltider en gang om ugen kan spare både tid og penge.
Tag madpakke med i stedet for at købe kantinemad, skolemad og dyre spontankøb i kiosker. Madpakker behøver ikke være rugbrød, men kan være rester fra aftensmaden eller en af disse 20 grønne alternativer til madpakken.
Gem og stræk din mad
Langt de fleste fødevarer, selv smør og ost, kan tåle frost, så smid alle – selv små – rester i fryseren, så de kan indgå i supper, omeletter og sammenkogte retter senere. Tø frostvarer op i køleskab for at spare strøm, sylt dine frugter, og fermentér dine grøntsagsrester.
Få dine retter til at strække ved at blande grøntsager i frikadellerne og kødsovsen og servere brød til. Vælg grove grøntsager som kål frem for salat og rugbrød fremfor franskbrød, så maden mætter mere per krone brugt.
Madlavning som mormor
En høkasse er en træ- eller flamingokasse foret med aviser og tæpper, som gryder med madretter kan holde varmen i. Maden kan simre færdig i kassen og spare strøm på komfuret. Metoden var især udbredt under 2. Verdenskrig, hvor der skulle spares på brændsel til komfurerne.
Strøm er dyrest i den såkaldte ’kogespids’ fra kl. 17 på hverdage, hvor de fleste laver aftensmad og ser tv. Derfor er der penge at spare ved at begrænse elforbruget i det tidsrum. Husmødre og kokkepiger har klaret sig uden maskiner før, og det kan du sikkert også. Brug piskeris i stedet for elpisker, grydeske i stedet for håndmikser og hænder i stedet for røremaskine.
Spar 90 procent strøm ved at riste brød på brødrister i stedet for i ovn og 70 procent ved at varme mad i mikroovn i stedet for ovn. Planlæg dit ovnforbrug, så du kan bage brød i eftervarmen af din aftensmad, eller sluk, før retten er færdig, så den bager færdig i eftervarmen. Alternativt kan du lade kartofler, bælgfrugter og gryderetter simre færdig i høkasse efter et kort opkog på komfuret.
Brug vand bevidst
En elkedel koger vand hurtigere end en kogeplade og bruger kun halvt så meget strøm. Brug derfor elkedlen, og hæld det kogende vand i gryden med kartofler, æg og pasta.
Spar 50 procent strøm ved at lægge låg på gryden. Med låg på kan bl.a. kartofler og æg koges i få centimeter vand og spare dig 30 procent strøm.
Kog kun den mængde vand, du skal bruge, eller gem overskydende kogende vand i en termokande til te senere.
Drop stegningen
Både smør og olie er steget eksplosivt i pris, og intet tyder på, at det stopper. Begræns derfor antallet af retter, der skal steges, og kog eller bag i stedet din mad i ovn, dampovn. Ønsker du helt at undgå fedtstof, kan du benytte en airfryer, som tilbereder med varm luft, men den koster 700-3.000 kroner at anskaffe og bruger strøm, så måske den skal på ønskelisten til jul.
Kød er blevet dyrt, så overvej at skifte en del af kødet ud med proteinrige bælgfrugter, som er billigere. Hvis du ikke er vegetar eller veganer, er kød en tung post på madbudgettet. Måske er det nu, du skal holde høns, ænder eller kaniner i haven, så du bliver selvforsynende med animalsk protein.
(Næsten) gratis grønt
Det er billigt at dyrke dine egne grøntsager, og har du ikke en køkkenhave, kan du leje en hos bl.a. Aarstiderne. Bor du i hus, eller må du bruge en bid af dine forældres, kan du lægge græsplænen om til gravefri, giftfri og lugefri grøntsagsmark, som Lene Skrumsager har gjort med sin parcelhusplæne i Hvidovre. Her får du Karina Demuths guide til at komme i gang med en nem begynderhave.
Bor du i lejlighed, kan du dyrke svampe i dit kaffegrums, så karse og dyrke spirer og såkaldte microgreens i din vindueskarm eller gendyrke dine grøntsagsrester som Persille Ingerslev, så du kan spise dem en gang til.
Lene Skrumsager har forvandlet sin plæne til et mini-landbrug med høns, ænder, kaniner, marker og dam.
Gratis
Helt gratis kan du fange fisk med stang og sanke grønt i naturen, hvis du bare kender årstider og gode steder i dit nærområde – og kan kende forskel på giftige og ikke giftige svampe og planter. Pluk ikke ud til trafikeret vej. Hold øje med, hvor de forskellige planter og blomster vokser, så du kan kigge forbi igen, når de bærer frø, som du kan tage gratis med hjem til haven eller din altan.
Du kan også spise din egen eller forældres haves skvalderkål og mælkebøtter i stedet for blot at luge de mange velsmagende, sunde og smukke ukrudtsplanter væk.
Gå ud
En skål havregryn hjemme ved køkkenbordet er altid billigere end at spise ude, men skal du det, finder du 15 af byens billigste og bedste spisesteder i København her.
Skru ned uden at savne noget
Beslut dig
Gør dig klart, om dit nuværende forbrug er det rigtige for dig. Harmonerer det med dine værdier? Gem evt. dine kvitteringer i en måned eller to, og kig det hele igennem, råder forfatter til bøgerne ’Nøjsom’ og ’Et år uden overforbrug’ af Trine Baadsgaard. En kop købekaffe om dagen løber op i flere tusind kroner om måneden. Det samme gør kantinemad. Spørg dig selv, om det er pengene værd.
Hvad er egentlig vigtigst at have råd til? Måske er det kaffen. Måske er det nyt tøj. Eller måske er det at spare op til en bolig, at have råd til at rejse eller at investere i aktier. Sæt de vigtigste øverst på listen, og drop de uvigtige, som ikke er afgørende for din livskvalitet. Når du er klar over dine værdier, er det nemmere at vælge fra.
Måske kan du leve for det halve som Nanna Hyldgaard og hendes familie, eller hente inspiration hos Lisa Grue, hvis familie har testet, hvor langt man kan komme med at bytte og dyrke sig til al mad.
Ryd ud og tjen penge
Du behøver ikke at have råd til en oprydningskonsulent for at rydde benhårdt ud i mængden af genstande, du ejer. Du kan selv gennemgå dit hjem område for område og for eksempel nøjes med færre stykker tøj.
Når du er færdig, kan det være en ide at samle det, du ikke længere skal eje, i tre bunker: smid ud, giv væk og sælg. Byt eventuelt noget af dit tøj væk til andres aflagte hos byttebutikker som Veras, eller køb brugt i de mange genbrugsbutikker, som findes i alle prisklasser.
Sælg
Langt de fleste intakte ting kan sælges, men dine ting er generelt mindre værd, end du tror. Brugte, men næsten nye ting sælges typisk til halv pris af købsprisen, medmindre du sælger sjældne eller særligt eftertragtede designerting, som godt kan blive mere værd med årene.
Søg f.eks. på dba for at se, hvad lignende ting sælges for, før du sætter dem til salg på nettet, eller hos fysiske genbrugskæder som Kirppu og Børneloppen, hvor man lejer sig ind på en hylde, reol eller bøjlestang. Tommelfingerregel: Lav pris er lig med hurtigt salg og mindre besvær, og hurtige penge nu kan jo være bedre end ingen eller lidt flere senere.
Magter du ikke selv at sælge dit tøj, kan du sende dem ind til Sellpy, som sælger det for dig, sender dig en del af fortjenesten og forærer de ting, der ikke bliver solgt, til genbrug.
Stop
Undgå fristelserne. Drop shoppingture, afmeld nyhedsbreve og instaprofiler, der lokker med gode tilbud og nye varer, som skaber følelsen af behov, du ikke har.
Skriv ønskelister og se, om tingene mister deres appel efter et stykke tid. Vent altid mindst 24 timer med at købe noget og se, om det stadig føles vigtigt.
Fiks
Køb brugt frem for nyt, køb kvalitet frem for bras, reparer dit tøj, og få repareret dine ting i stedet for at smide dem ud. Se her, hvilke der kan betale sig at reparere. Det kan være billigere på den lange bane at tage på kursus i at kunne gøre ting selv som at sy og lappe dit tøj, skifte ødelagte stikkontakter og bore huller i væggen.
Hvis du er nødt til at købe nyt, kan du sammenligne priser på portaler som Pricerunner (eksternt link), og husk at indregne udgiften til fragt. De fleste ting er på tilbud et eller andet sted.
Giv DIY
Giv brugte eller hjemmelavede gaver. Sy, strik, drej eller mal, hvis du kan, men kend for alles skyld din egen begrænsning. Forær for eksempel noget af din henkogte frugt og saft eller en aflægger af en af dine stueplanter og hjemmedyrkede tomatplanter med en kærlig hilsen på et gratis café-postkort.
Giv gavekort på tjenester som børnepasning eller gratis oplevelser som gåture med hjemmebagt kage og kaffe. Brug fantasien. Mange af dine nærmeste vil nok hellere have din tid end dine penge, og ved en personlig oplevelse viser du dem, at du ser dem, kender dem godt og holder af dem. Her kan du hente inspiration hos to familier, der har skruet ned for gaveræset.
Hvis du pakker gaver ind i stofrester, tørklæder, muleposer og gamle aviser, sparer du både pengepungen, klimaet og miljøet for mere glittet gavepapir og -bånd af plastik.
Find
Mange ting kan det lade sig gøre at anskaffe gratis, fordi andre end du selv har ryddet ud i gemmerne. Især i dyrere kvarterer gider folk ikke sælge deres aflagte møbler, legetøj og cykler, så derfor kan du være heldig at finde næsten nye ting sat ud på fortovet dagen før storskraldsdag.
I nogle etageejendomme er storskraldsrum ikke aflåst, og her bliver der typisk omkring ind- og udflytningsdage den første i måneden sat guld på gaden. Lån en bil, og tjek på din kommunes hjemmeside, hvor og hvornår der bliver hentet storskrald.
Oplev
Der findes stribevis af oplevelser som foredrag og koncerter, som er gratis og billige. Hold øje med dine lokale aftenskoler, foreninger, kirker, museer og forretninger, og gå efter billetter til forpremierer, som ofte sælges til lavere pris.
Ferier
Når du har ferie, behøver du ikke at gå på kompromis med gode oplevelser, bare fordi du går et trin eller flere ned i komfort: Cykelferie er billigere end både bus og bil, som er billigere end tog og fly. Telt og vandrehjem er billigere end hotel og sommerhus. På hotel skal du spise ude, mens en lejet lejlighed giver mulighed for at spare penge ved at lave mad selv. Du kan også bytte din bolig til en bolig i udlandet eller leje din egen ud, mens du er på ferie.
I naturen er der færre fristelser at bruge penge på, så overvej en vandretur, og find inspiration i eksperternes bud på Danmarks bedste vandreruter her. Det er gratis at overnatte i Naturstyrelsens sheltere landet over, men du skal booke i god tid i forvejen for at få plads. Læs, hvor i landet fire danske ’sheltereksperter’ har deres yndlingspladser.
På Brug min Baghave kan du finde gratis overnatning i private haver og stille din egen have til rådighed for forbirejsende for en enkelt nat.
Hvis det må koste lidt, kan du finde overnatning her på naturens nye Airbnb-portal. Naturen koster ingenting, og noget af det bedste findes ovenikøbet i Københavns forstæder, hvor du også finder Amarminoen.
Skal du mellem landsdele, er det ofte billigere at tage bus end tog, medmindre du planlægger i god tid og køber orange billetter med DSB til under halv pris – bemærk, at de ikke kan refunderes. Børn under 12 år kører gratis i følge med en voksen både med DSB og flere steder i Europa. Husk at booke plads til din cykel.
Tekst: Charlotte Branner
Korrektur: Kirsten N. Mosegaard
Redigering: Liz Haltrup
Redaktør: Kathrine Rossau
Digital tilrettelæggelse: Kristian Jensen
