Sådan overlever du med et tomt køleskab og 6 andre livsvigtige SU-råd
Ok. Så står du der. Du er sulten. Køleskabet er tomt. Og du orker ikke andet end at hente take away. Men der er en udvej. Politikens madredaktør Mette Mølbak har lavet en guide til dig dig. Følg den og tag kontrol over køkkenet – og dit liv.
Jeg har sikkert en hel del mere køkkengrej end dig.
Jeg er madredaktør på Politiken, forfatter til 6 kogebøger og tidligere chefredaktør for magasinet Politiken MAD. Mad er mit liv og mit arbejde.
Men i sommeren 2021 boede jeg, som om jeg igen var studerende. For jeg flyttede over på den anden side af Atlanten, og mens jeg ventede på at containeren med vores indbo skulle komme, boede jeg med meget lidt.
Eller nærmere bestemt.
Med fire tallerkener, fire knive, fire gafler, en pande og to gryder og to vinglas. Det ene med skår i. Et spækbræt og et par knive. Det var hvad jeg havde i mit køkken.
Men jeg opdagede, at jeg sagtens kunne lave god mad med meget lidt udstyr. Det er noget helt andet, der er vigtigt.
Derfor har jeg lavet den her guide til dig.
#1 Lev minimalistisk
Har du bare den mindste interesse i at lave mad drømmer du sikkert om gasblus, japanske håndlavede knive og store gryder. Men det er ikke nødvendigt.
Det vigtigste køkkenudstyr er en skarp kniv og et spækbræt. En gryde og en pande hører også til det mest essentielle og mange steder, for eksempel Ikea, har bokse med startudstyr, så du har alt det vigtigste. Eller prøv i din lokale genbrugsbutik. Det er ufatteligt, hvad der bliver sendt til genbrug. Dine forældre er måske også typerne, der har to af alting, så prøv også at gå på jagt i deres skabe.
Her er de uundværlige ting
Lige nu mangler jeg selv en dåseåbner, en paletkniv, en urtekniv og en skrællekniv og et dørslag (altså sådan en stor si, så du kan hælde vandet fra pasaen). Så skriv også det på listen.
Husk også skåle til at spise af. De er uundværlige til morgenmad (havregryn, skyr, grød), til aftensmad (pasta, supper, nudler) og til at gemme rester i.
Hvis jeg skal pege på en køkkenmaskine som har gjort en forskel for mig, så er det en god blender eller en foodprocessor (du kan få dem i små størrelser og de koster ikke alverden og de fås meget nemt brugt).
På den måde kan du lave smoothies eller greenies (virkelig nem morgenmad og en god måde at få tanket op på grøntsagsfronten), og pesto og hummus, der kan redde ethvert måltid. Så hvis du skal have et elektrisk apparat i dit liv, er det den, jeg vil anbefale.
#2 De fem fantastiske fødevarer
Du tager i lågen, glor ind og det føles som et ekko. Og du konstaterer, at du ikke har noget mad. Der gik mange år, før jeg fandt ud af, at et køleskab ikke behøver ikke at være proppet, før jeg kan lave mad. Faktisk kan det næsten være næsten tomt, så længe det bare gemmer det rigtige:
Her er 5 ting du altid skal have i dit køleskab:
De kan holde sig i lang tid og du kan bruge dem til alt. Til morgenmad, frokost og aften. Mos en halv avokado sammen og smør ud på brød. Kog eller spejl et æg og spis dertil. Eller lav en lækker spansk tortilla.
Den grønne sovs er min redning mange dage, men købepesto er både dyrt og sjældent særligt god i kvaliteten, når du finder den i supermarkedet. Det tager under 10 minutter at lave din egen og den kan holde sig på køl i lang tid og en lynhurtig opgradering af alle dine måltider. Min hverdagsredning er altid pasta pesto. Suppler evt. med ekstra grøntsager til. Prøv min nemme opskrift her
Det mellemøstlige kikærtepålæg er genialt. Lynhurtigt at lave og eminent oven på brød, i salater eller som tilbehør til et spejlet æg.Prøv opskriften her. Det mætter godt på grund af kikærterne, der er fyldt med protein, og du får tilmed gode fedtstoffer fra olivenolien. Win-win.
Den hårde ost er dyr, men den kan holde sig ufatteligt længe og giver din pastaret den afgørende umami, når du river det ud over. Og da pasta sikkert bliver din nye ven, så dur det ikke uden ost på toppen.
Her er du på supermarkedets billigste hylde, og du får utroligt meget mad for pengene, der tilmed kan holde længe. Lær at lave kålslater. Skær det fint og vend rundt med lidt olie og eddike. Spis med smilende æg, hummus og kikærter og du har et kongemåltid.
Meget mad kan laves ud af det, der ikke bor i køleskabet. Tørret pasta, ris og couscous (hvis du er avanceret) skal du altid have.
Opbyg desuden et lager af dåser. Køb kikærter, bønner, tun og tomater. Så kan du hurtigt lave en mættende salat (kikærter og tun) eller pasta med tomatsauce.
Forskellen på god og dårlig mad er tilsmagning. Så husk olivenolie, eddike, gerne balsamico, sennep, chiliflager, soja og naturligvis salt og peber.
#3 Lær det basale
Succes i køkkenet afhænger af, om du har det basale på plads. Kan du koge pasta, lave blødkogt æg hakke et løg?
Her er en hurtig guide.
Pasta
Du må ikke være fedtet med vandet. Du skal bruge din største gryde, og vandet skal være spilkogende før du kommer pastaen i.
Du skal salte vandet rigeligt. Det gør en markant forskel.
Du må aldrig, ALDRIG knække spaghettien for at få plads til den gryden. Så ryger hele oplevelsen ved at snurre spaghetti op på gaflen.
Læg aldrig låg på, når pastaen er kommet i vandet og smag undervejs om pastaen er færdig. Den skal have bid – være såkaldt al dente – men må heller ikke være for rå.
Hæld straks vandet fra når pastaen er færdig, men gem evt. lidt af vandet. Det er godt at bruge, hvis du for eksempel vender pastaen rundt med pesto - Så bliver pesto og pasta bedre blandet sammen.
Løg
Mange opskrifter begynder med løg. Det er køkkenets grundsten. Derfor skal du lære at hakke et løg rigtigt, så det kommer ud i små tern og ikke store klumper, som ville få dig til at dumpe på kokkeskolen. Se her hvordan kokken Thomas Rode gør. Løg skal desuden steges nænsomt ved lav varme. Ellers bliver de svedne og brændte i smagen. Tid og tålmodighed er vigtigt, når du har med løg at gøre.
Æg
Den gule blomme og hviden udgør et kompliceret stykke kemisk natur. Æg kan forvandle sig til spejlæg, blødkogt æg, omelet og røræg og er desuden uundværligt i mayonnaise, bearnaise, kager, desserter og is. Men det kan også nemt gå galt. Har ægget fået for meget, kan du ikke lave det om.
Kok Mette Helbæk forklarer her, hvad der sker, når et æg kommer i vand: Når du varmer et æg, bevæger molekylerne sig hurtigere og hurtigere og støder stadig hårdere ind i hinanden. Til sidst begynder båndene, som holder de lange proteinkæder sammen, at klistre til hinanden.
I denne proces bliver æggehviderne, som ellers er flydende og gennemsigtige, uigennemsigtige og hårde. Dette er en lille del af den avancerede kemiske forklaring, men det, som er vigtigt i køkkenet, er at finde den perfekte balance, hvor æggenes hvider ikke længere er snottede, men hvor blommen på den anden side stadig er blød. For blommerne tåler faktisk mindre varme end hviderne, hvilket kan være upraktisk, når nu blommen er inderst.
Et trick til dette er at koge æg i vand, som bare lige skælver. Er det for varmt, kan hviden og blommen nemlig ikke følge med hinanden, og blommen bliver tør, før hviden bliver fast. Så æg skal aldrig bulderkoge. På samme måde skal pandestegte æg tilberedes med dette for øje, langsomt og roligt. I ovnen bliver æg bedst ved lav varme og måske endda i et vandbad.
Kom vand i en lille kasserolle. Kom æggene i vandet og kog op. Skru ned når vandet koger og vigtigt: tag tid. Skal ægget være blødkogt så giv det 5 minutter. 7 minutter hvis det skal være smilende og 8 minutter, hvis det skal være hårdkogt. Hæld straks vandet fra, når tiden er gået og hæld koldt vand over æggene. Ellers koger æggene videre og der ender med at blive hårdkogte.
Ris
Kog dem altid efter den her regel. En halv gang vand mere end den mængde ris du koger. Altså 1 dl ris, 1,5 dl vand. 2 dl ris - 3 dl vand. Kog vandet op. Tilsæt salt og kom risene i. Rør rundt, læg låg på og skru ned på lav varme. Lad det koge i 10 min. Sluk blusset og lad risene trække i 10 min. Så er der perfekte ris.
#4 Smid ikke mad -- eller penge ud
Nu skal du lige hæve blikket fra dit eget køkken og kigge ud i verden. Det virker uskyldigt, når du hælder en halv liter mælk ud eller smider et par brune bananer i skraldespanden, men madspild er et af de helt store klimaproblemer.
Er du mellem 18-34 år, er du blandt den gruppe, der smider allermest mad i Danmark. Og det skal vi lave om på.
Madspild er skyld i 3,3 milliarder ton drivhusgasudledning hvert år. Hvis madspild var et land er det kun USA og Kina, der har en større udledning.
For omkring en tredjedel af den mad (ja 1/3 del!), der produceres i verden, ender i skraldespanden og tænketanken The Drain Down Project har analyseret at madspild er et ligeså stort problem som vores forbrug af kød og mejeriprodukter.
Når du smider mad ud, smider du også dine egne penge ud. Så her kommer fire gode råd:
Hver madvare vi køber har været på en lang rejse. Fra bondens mark, træet, havet eller stalden. Det er en lang proces, hvor mange har været involveret før den lander hos dig. Hav derfor respekt for maden.
Du kigger sikkert meget på hvad maden koster, men tænkt i kvalitet frem for kvantitet. Det er bedre at købe et godt stykke kød end en hel bakke koteletter, du ikke får spist. Vi en tendens (og bliver fristet) til at købe meget mere end vi har brug for. Derfor: køb mindre og bedre end stort og billigt.
Rester er guld i dit køleskab, hvis du tænker kreativt. For rester af mad kan trylles om til nye måltider. En rest kød kan blive til pålæg, en rest ris kan bruges i salaten næste dag og kogte kartofler kan blive til kartoffelmadder eller steges på panden sammen med et spejlæg.
Det kan være svært at få spist et helt brød, en dåse kikærter og en halv liter fløde. Frys brød ned i mindre portioner og tø det op. Frys kikærter til senere og frys for eksempel fløde ned i isterningebakker. Så kan du nemt trykke en klump ud næste gang du mangler det til din gryderet eller sovs. Brune bananer kan s.krælles, fryses og bruges til smoothie.
Ofte er der kamp om frysepladsen og du har måske kun en hylde til rådighed. Frys derfor maden ned i fryseposer i stedet for bøtter, der kræver meget plads. Frys i portionsstørrelse så du ikke står med en masse optøet mad, du ikke får spist.
Når du kommer hjem med dine indkøb sætter du det sikkert bare ind i køleskabet. På den måde bliver den mad der er ældst skubbet længere og længere tilbage og til sidst opdager du den bagerst i køleskabet – og så ryger den ud. Derfor. Sæt det nyeste mad bagerst og prøv at tage en dag om ugen, hvor du rydder ud og spise op, inden du propper ny mad ind.
#5 Spis grønt
Nu skal vi igen lige op i helikopteren og det mad i et større perspektiv. I kampen for at udlede færre drivhusgasser spiller maden en stor rolle. Omkring 20-30 procent af vores udledninger af drivhusgasser kommer fra fødevareproduktionen.
Den største udledning kommer fra oksekød og mejeriproduktion. En FN rapport viser, at landbrugsdyrene er ansvarlige for 14,5 % af verdens drivhusgasudledninger, hvilket er en større andel end udledninger fra hele transportsektoren (skibe, biler, flyve og lastbiler).
Grønt er også proteiner
Så hver gang du spiser, kan du altså være med til at påvirke klimaet i den ene eller anden retning. Og da du skal spise flere gange om dagen, er det en af de hverdagshandlinger hvor det er lettest at gøre noget for klimaet. Laver du for eksempel den her ret med spaghetti og grønne linser vil dit klimaaftryk være syv gange lavere end hvis du spiste en traditionel omgang spaghetti bolognese.
En grøn kost er desuden sundere for din krop. Du får vitaminer, mineraler og masser af sundhedsfremmende stoffer, der giver dig energi til at læse, studere, arbejde og løbe. Hvis du er typen, der træner meget tænker du måske at du har behov for meget kød. Det har du ikke. Linser, kikærter og bønner er fyldt med protein. Se evt. Netflix-dokumentaren ’What the health’, der punkterer myten om at elitesportsudøvere har brug for masser af kød. Det har de ikke. Og det har du heller ikke.