0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ibyen præsenterer

Startkit: Her er den ultimative byguide til nye studerende i København

Gratis koncerter, billig mad, gode værtshuse, geniale læsespots og uundværlige begyndertips. Med Ibyens store studieguide kan du leve billigt, hipt og trygt i din nye hjemby.

13. august 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Denne artikel fra 2019 udgives igen, som hjælp til alle de nye studerende, der i disse dage flytter til København.

Velkommen til København, din nye hjemby, en vild, smuk og levende hovedstad, hvor rullekebab hedder ’durum’, alle butiksekspedienter er svenskere, og Blågårdsgade udtales med å i som farven og ikke som i Harald Blåtand.

Dine forældre har muligvis bildt dig ind, at alle bliver rullet eller skudt, men her er faktisk pænt fredeligt, når bare du lærer at manøvrere uden om turisterne på el-løbehjulene.

Lige nu grubler du nok over, hvordan du nogensinde skal komme til at betale de 5.200 kroner i husleje (om måneden!) for dit 8 kvadratmeter store værelse i Nordvest, men take it easy, vi har alle stået der, og det ordner sig altid. Især hvis du læser guiden her, hvor vi har samlet en lang række tips til, hvordan du falder godt og billigt på plads.

Husk nu: København kan være præcis, hvad du gør den til.

Ps. Vil du holde dig opdateret om de seneste bynyheder, planlægge din weekend eller læse anmeldelsen af byens nye café, så læs med her på Ibyen, hvor vi guider dig hver eneste dag og følg os på Instagram.

5 begyndertips

København kan være svær at komme ind på livet af. Men det er ikke umuligt.

1 Den med boligen

Skaf dig en god kuffert, sats på de venner, der ejer en sofa, og hjælp så lige din ven med at flytte den der søndag formiddag, hvor du egentlig helst vil fjerne verden med mørklægningsgardiner. Det giver godt i skyldebogen, og du får brug for alle de tjenester, du kan skrabe sammen. For ved mindre du er en af dem med et lækkert forældrekøb, så starter din tilværelse som fremlejenomade nu.

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Nå, så du vil også gerne bo lige ved Dronning Louises Bro? Keep dreaming. Boligjagten i København koster kræfter. Mange kræfter.

Det bliver både dyrt og besværligt, men det er en del af studielivet her i byen. Vi har lavet en hel podcast med tips til at flytte hjemmefra, som du kan lytte til her. Og husk, du behøver ikke wrestle i pastaskruer, drikke papvin af et hospitalsdrop eller lege den gode gamle klassiker ’vand-vodka-eller-sildelage?’ på din rustur. Du skal nok få venner, og med dem kommer du igennem ethvert boligmareridt.

2 Den med cyklen

Køb aldrig en ny eller dyr cykel i København. Den bliver stjålet. Og når vi er ved det, så husk at holde til højre, og glem ikke cykelreglerne – og lygterne – og pas på hinanden. Især alle lunatics på el-løbehjulene. Hvis du vil være på forkant med politiets bødehæfte, kan du holde dig opdateret på facebookgruppen Cykelrazzia, hvor københavnere pipper om, hvor der deles bøder ud. Og hey, når du er færdig med at bruge din afdankede cykel, så aflever den lige det rigtige sted, så den ikke står og fylder.

3 Den med mentaliteten

Du vil opleve, at København har en hårdere tone – i trafikken, i supermarkedet o.l. – end du muligvis er vant til. Tag det ikke personligt. Det stikker ikke så dybt. I den anden grøft må du vænne dig til, at folk er utrolig krammeglade her i byen.

4 Den med dating

Alle er på udkig efter kærligheden i København, og det vil du opleve efter en enkelt aften i byen eller en tur om rundt Søerne, hvor akavade Tinder-dates mødes over to go-kaffe. Alt nyt kød er i høj kurs, så velkommen her hid, men pas på dig selv; det er let at få knust sit hjerte i storbyen. Her på Ibyen guider vi jævnligt til gode datingsteder (se for eksempel her og her og lyt til vores podcast her), lægger kærlighedshoroskoper (videnskabelige, selvfølgelig!), og vi har også Ibyens Brevkasse, hvor vores brevkasseredaktør hver uge får hjælp fra forfattere, kunstnere, musikere og andrekærlighedskloge hoveder til at fikse dine hjertekvaler. Følg brevkassen her og send dit eget dilemma ind til os.

5 Den med økologi

Her i byen er mad og økologi en livsform og ikke noget at gøre grin med. Lige så hot vegetarisme og veganisme er blevet, lige så utrendy er discountsupermarkeder og mængdekøb. Køber du ikke hele den der panic-it’s-not-organic-mentalitet, så går det nok. Men gå stille med dørene.

Kulturfix

Tag næsen op fra studiebøgerne og brug byen. Det behøver ikke koste dig så meget.

1 Museer og udstillinger

København er fuld af gratis oplevelser, hvis du laver lidt hjemmearbejde. Vi har lavet en guide til de 20 bedst gratis ting i byen, som du kan læse her. Blandt vores favoritter er Glyptoteket, (gratis hver tirsdag), der har en absurd smuk vinterhave, der er oplagt til dates, ligesom Statens Museum for Kunst,Nikolaj Kunsthal,Designmuseum Danmark og Kunsthal Charlottenborg er værd at besøge. Alle har fri entré på udvalgte dage eller ved fremvisning af studiekortet. Tjek info på deres hjemmeside.

2 Teater

Det Kongelige Teaterlyder dyrt, men de har halv pris for studerende – og så kan du komme i balletten eller teatret for samme pris som en biografbillet. Mange af byens teatre som Nørrebro Teater har billige ungdoms- og studiebilletter. På Bådteatretkan for eksempel opleve teater på en lille båd for 70 kroner, hvis du er under 25 år. Tager du mindst fem venner under armen, koster det ikke mere end 40 kroner per person.

Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Det er løgn: Alle elsker dig her i byen. Og på de mange gallerier og museer kan du få et skud kultur og se kunstværker som det her af David Shrigley.

3 Open mic

Hen på aftenen, når byens studerende så småt har smækket deres laptop i, popper der små open mic-scener op rundt omkring i byen. På Teater Playkan man for eksempel se stand-up for 25 kr. På Teater Play er der open-mic til 50 kroner (tag en ven med til samme pris) hver torsdag. Og på Lygten Station. er der masser af gratis og betal-hvad-du-vil-comedy.

4 Gratis koncerter

Byen vrimler med gratis koncerter: Nemoland, Ofelia Live og Pumpehusets Byhave spiller op hver weekend om sommeren. Er du til klassisk musik, er der masser af gratis koncerter på Musikkonservatoriet, og hver sommer forvandler festivaler som Distortion og Copenhagen Jazz Festivalen byen til et slaraffenland af gratis musik.

5 De aktive

Grib et bordtennisbat og spil løs på Dupong Bar på Nørrebro, der er et godt sted at finde nye bekendtskaber og drikke billige øl – og så er der happy hour onsdag og torsdag. Hos Petanque Bar i Indre By kan du, sjovt nok, spille petanque. Fra søndag til torsdag koster det blot 50 kr. Du finder baren på en tagterrasse 300 meter fra Kgs. Nytorv. Og selv på en køligere aften skal du ikke lade dig afskrække, for petanquebanerne befinder sig under et stort opvarmet telt.

Her skal du spise

Hvis du går sulten i seng i København, er det din egen skyld.

1 Fælleskøkkenerne

Inden for få uger opdager du til din store skuffelse, at køleskabet ikke længere på magisk vis fylder sig selv. Evergreens som pasta-pesto og Yum-Yum-nudler giver dig kvalme, og du overvejer at flytte tilbage til dine forældre. Frygt ej. Byens mange folkekøkkener serverer ugen ud et billigt måltid. Og det er et oplagt sted at møde nye venner. Vi har samlet en lang liste over byens folkekøkkener her.

2 De billige måltider

Du har hørt om hovedstadens michelinkøkkener med fermenterede egern og søpølse-æggestokke på tallerkenen, men let’s face it, du har knapt råd til den internetopkobling, der kræves for at booke et bord. Men tøv ikke. København er en vanvittig madby i disse år, og du kan smage stort set alle verdenshjørner uden skulle betale dyrt.

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Alis Bageri på Nørrebro er at af byens gode, billige spisesteder med fladbrød, hummus og kager.

Her på Ibyen fodrer vi dig konstant med madnyheder, og guider løbende til eksempelvis byens byens bedste burgere, den lækreste pasta og de mest mundvandsfremkaldende is. Vi spørger også kokke og madnørder: Hvor går I hen og spiser på budget? Og så har vi lavet en ultimativ liste over budgetmad, Ibyen Cheap Eats, der udpeger 20 af de bedste billige serveringer i København lige nu. Tjek 2020-listen her.

3 Når forældrene kommer

Dine forældre vil gerne give en god middag et sted ude i byen. Du troede, det blev nemt. Det er det ikke. Musikken må ikke være for høj, stolene skal være til at holde ud at sidde på, og tjenerne skal helst tale dansk, og hvis de ikke gør det, skal de som minimum grine af din fars dårlige jokes (»Are you finished?«. »No, I’m Danish«). Det må heller ikke være for dyrt. Og nej, dine forældre synes højst sandsynligt ikke, at naturvin smager spændende – det smager bare surt. Læs vores guide med gode bud på forældrevenlige restauranter her.

Natteliv

Her skal du feste, drikke og danse.

1 De brune bodegaer

Studerende fester oftest på byens mange billige brune bodegaer. Der er for eksempel Mucki Bar, Scala og Karrusellen på Nørrebro, Floss, Moose, Byens Kro og Bobi Bar i Indre By og Mc.Kluud og Café Sommersted på Vesterbro.

2 Prol og stolt

Gothersgade er sikkert leverandør af nogle af byens billigste drinks. Men der er flere steder, der sikrer drinks til happy hour-priser, og hvis du skamløst vil prolle igennem, så gå på Liquid på Jagtvej. De prøver ikke engang at foregive at være andet, og så kan man få to cocktails for 100 kroner. Serveret i plastik-glas.

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Folk skåler stort til gadefesten Distortion.

3 Når du vil danse

Sigurdsgade er en lille natklub på Nørrebro, hvor (primært det unge) publikum fester løs fredag og lørdag. Man skal smide 60 kr. i indgangen, men så er der til gengæld happy hour fra 22-23. Natbar på Bremen har et ældre publikum, et dansabelt dansegulv og gratis indgang. På Nørrebro er den lille kælderklub Kimia ét stort dansegulv. Eller stort er det ikke. Men det er tæt og svedigt. Og skal det være et sted midt mellem bodegaen og klubben, er Søhesten din ydmyge mellemstation. Alle tre steder er gratis. Vi guider til 15 af byens bedste natklubber her.

4 Kødbyen

Det er svært at komme uden om Kødbyen, hvis du skal med dine studiekammerater i byen. Både Jolene og Bakken har gratis indgang, og holder du dig til flaskeøl, er prisniveauet overkommeligt. Kom tidligt og pa