Københavnerne opfordres nu til at aflevere gamle cykler hos cykelhandleren eller donere dem til et socialt formål.

Opråb fra kommunen til dovne cykelejere: Fjern nu de 32.000 gamle cykler, der står efterladt i København

Københavns Kommune kører i uge 31 kampagnen 'Giv din cykel videre', der skal få flere københavnere til at give brugte cykler til et godt formål frem for at efterlade dem i byens gader og stræder. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Københavns Kommune kører i uge 31 kampagnen 'Giv din cykel videre', der skal få flere københavnere til at give brugte cykler til et godt formål frem for at efterlade dem i byens gader og stræder. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Gearet er defekt, hjulet skratter, og du har allerede repareret løs på cyklen i årevis.

Du har besluttet, at det ikke længere kan betale sig at blive ved, og det er derfor blevet tid til at skille sig af den gamle jernhest.

Men hvor gør man egentlig af den? I gården? Kælderen?

Eller vent, en cykelløs nomade vil da blive lykkelig, hvis jeg sætter den på stationen, ikke?

Ifølge tal fra Københavns Kommune efterlades hvert år omkring 10.000 brugte cykler i København, og det er desværre langt fra altid, de ender hos glade ejere.

Lige nu anslås det, at omkring 32.000 herreløse cykler står og fylder i byens cykelstativer – til gene for københavnerne, hvoraf under halvdelen er tilfredse med cykelparkeringen i byen.

Giv den til et godt formål

For at komme problemet til livs har Teknik- og Miljøforvaltningen netop lavet et virtuelt bykort, der skal hjælpe med at sikre, at cyklerne ender til et godt formål.

Under en fjerdedel af københavnerne ved nemlig, at en række cykelhandlere tager imod brugte cykler og at man kan donere den til et socialt formål.

På samme måde kan du aflevere den på genbrugsstationen eller til storskrald, så længe du husker at sætte mærkatet ’Afhentes af renovatør’ på.

Du let kan få overblik over, hvor du kan give cyklen videre lettest og tættest på dig via kortet her.

Emma Louise Stenholm

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her