Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.
Foto: Mads Nissen

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

iBYEN

Spis billigt ude: Her er 9 folkekøkkener i København

Er kassen allerede slunken? Vi har din ryg og guider til steder i byen, hvor du kan få et virkelig billigt måltid mad.

iBYEN

Nogle har måske en fordom om, at folkekøkkener er noget med klistret daal lavet på skraldede ingredienser og serveret af en lidt for energisk type med posebukser og dreadlocks.

Men sådan behøver det altså ikke at være.

Og der er masser af gode grunde til at smide fordommene og tage til et af byens mange folkekøkkener. Det er billigt, du får mulighed for at komme lidt væk fra sofamiddagen med Netflix på din lille computerskærm, du slipper også for selv at skulle lave mad og svine dit køkken til og ja, hvem ved, måske kan det endda blive helt hyggeligt.

Vi har samlet 9 steder med folkekøkken i København.

Alle dage

Kulturhuset Absalon er tæt på at være folkekøkkenet i København. Ikke kun fordi maden ifølge vores anmelder skulle være overraskende god. Også fordi man kan spise der hver eneste dag klokken 18.

Det koster 50 kroner, og maden bliver serveret på fade, som man deler på langbordene. To dage om ugen er menuen vegetarisk: mandag og onsdag. Børn under 3 år spiser gratis med.

Fælleskøkken hos Madglad.
Foto: Jacob Ehrbahn

Fælleskøkken hos Madglad.

Også hos Madglad på Vesterbro kan man spise i buffeten hver dag, lige på nær søndag. Det foregår mellem 16.30 og 20.30 og koster 69 kroner, det halve for børn. Man kan også vælge at tage dagens ret og en salat med hjem for 60 kroner. Vores anmelder var utvetydigt begejstret, da hun lagde vejen forbi cafeteriaet og folkekøkkenet i Eskildsgade på Vesterbro.

Absalon. Sønder Boulevard 73, København V. Hver dag klokken 18.00. 50 kroner.

Madglad. Eskildsgade 13, Købehnav V. Man-lør klokken 16.30-20.30. 69 kroner.

Mandag

De kalder det selv for »byens mest ekstravagante fællespisning«, og det nye fælleskøkken i Pakhus Bryggen på Islands Brygge er da også blandt de dyreste (og hurtigst udsolgte!).

For 120 kr. (160 kr. i døren) får du franske østers ad libitum fra The Fat Pike, brændeovns-pizzaer fra The Pizza Bro og pasta fra Tempo. Alt serveres family style ved langborde, hvor du sidder sammen med 8-10 andre gæster. Er i en større gruppe, der vil spise sammen, skal i booke billetten sammen.

Børn spiser for 60 kr. (85 kr. i døren).

Fællesspisning i Pakhus Bryggen, Njalsgade 21G, Kbh. S. Alle mandage i januar, februar og marts klokken 18.00. 120 kroner.

Tirsdag

På spillestedet og kulturhuset KraftWerket i Valby serverer de hver tirsdag en tallerken mad for 25 kroner. Og det er ikke bare rørende billigt, men også 100% vegansk. Der er gratis postevand til maden, men man kan også købe øl, sodavand og vin i baren. Køkkenet beder desuden folk om at melde sig til på Facebook, så de ved, hvor mange de skal købe ind til.

Send Flere Krydderier på Nørrebro. 
Foto: Finn Frandsen

Send Flere Krydderier på Nørrebro. 

Send Flere Krydderier på Nørrebro er både et socialt projekt, der skal hjælpe indvandrerkvinder ind på arbejdsmarkedet, og et profitabelt cateringfirma med café. Hver tirsdag holder de også folkekøkken – eller tirsdags-madklub, som de selv kalder det.

Det koster 60 kroner, børn under 3 år spiser gratis, mens det koster 30 kroner for børn op til 12 år. Man køber billet fra klokken 17.00, og maden bliver serveret på fade ved langborde. Send Flere Krydderier har både en filial i Nørrebrohallen og i VerdensKulturCentret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

KraftWerket. Valgårdsvej 2, Valby. Tirsdag klokken 18. 20 kroner.

Send Flere Krydderier. Nørrebrohallen på Den Røde Plads og VerdensKulturCentret på Nørre Allé 8, København N. Hver tirdsag klokken 18. 60 kroner.

Onsdag

Ishtar, også kendt som De Etniske Rødstrømper, minder meget om Send Flere Krydderier. Det er også et socialøkonomisk projekt for kvinder med mellemøstlige rødder, der laver mad »som vores forældre og bedsteforældre«, som der står på hjemmesiden.

Ved siden af cateringforretningen, en butik og undervisningstilbud har de også et folkekøkken i Korsgadehallen kaldet Arapas. Det starter klokken 17.00 og slutter, når der ikke er mere mad. Det koster 60 kroner for voksne, 30 for børn, og menuen står på flere forskellige små retter, en slags mellemøstlig tapas.

Restaurantimperiet Madklubben har også kastet sig ud i et folkekøkken ved Søerne. De bruger resterende råvarer fra restauranterne Frankies, Food Club og Alabama Social til at lave to store gryderetter hver onsdag, som de serverer for en 50’er på cocktailbaren Bar Next door. Fadøl kan man købe for 25 kroner.

Fællesspising hos KU.BE.
Foto: Martin Lehmann

Fællesspising hos KU.BE.

Også i kulturcenteret KU.BE på Frederiksberg er der fællesspisning hver onsdag. Det begynder klokken 17.30 og foregår ved langborde. Prisen ligger på 79 kroner for voksne og 49 kroner for børn under 8 år. Børn under 2 år spiser gratis med.

Arapas i Korsgadehallen. Korsgade 29, København N. Hver onsdag klokken 17.00. 60 kroner.

Bar Next Door. Sortedam Dossering 3A, København N. Hver onsdag klokken 18.00. 50 kroner.

KU.BE. Dirch Passers Allé 4, Frederiksberg. Hver onsdag klokken 17.30. 79 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Torsdag

Sølle 25 kroner skal man af med for at spise med i folkekøkkenet i Ungdomshuset på Dortheavej.Maden er vegansk, og portionerne skulle efter sigende være store nok til at mætte selv den sultneste punker. Men husk kontanter.

Ungdomshuset. Dortheavej 61, København NV (indgang fra den modsatte side på Rentemestervej). Hver torsdag klokken 19.00. 25 kroner.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce