Jeg plejer at kalde tiden mellem 3 og 4 for selvhadets time.
For er man vågen der – medmindre man er til en usædvanlig sjov fest – er det, fordi man ikke kan sove. Man ligger bare der, i mørket, mens resten af verden sover de uskyldiges søvn. Ham ved siden af sover, dem ovenpå sover, dem nedenunder sover, alle sover, men man ligger bare der, og så er det, at alle tankerne kan dukke op. Om alle de ting, man har sagt eller gjort, som ikke var særlig smarte eller, endnu værre, særlig rare.
