Alt for mange udenlandske arbejdstagere bor og arbejder under elendige forhold på et dansk arbejdsmarked, hvor sort arbejde, social dumping, og grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven er blevet en del af hverdagen.
Derfor vil regeringen nu forsøge at få politisk opbakning til at styrke og fremtidssikre arbejdsmiljøindsatsen på et tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet står til at miste næsten 40 procent af sin bevilling og en stor del af sine kontrollanter, fordi den nuværende arbejdsmiljøaftale udløber.




























