Rullende brownout. Det kan lyde som noget fra en film, men er reelt ifølge Energistyrelsen et fænomen, vi i det værst tænkelige scenarie kan komme til at stifte bekendtskab med til vinter. En situation, hvor der på skift bliver slukket for strømmen i forskellige dele af landet, fordi der ikke er nok af den.
Inden det kommer dertil, vil man imidlertid gøre alt, hvad man kan, for at undgå det, understreger Martin Hansen, som er vicedirektør hos Energistyrelsen.




























