Mange kunder bruger te med lakrids- og pebermyntesmag som erstatning for en pose slik«, lyder det fra testdommer Jonas Liasi, der er butiksleder i Østerlandsk Tehus. De sidste fem år har han oplevet en stigende interesse for netop den type urtete. Og i dagens blindsmagning leder han efter en smag, der er lige så solid som et godt stykke slik.
»Jeg forventer en kraftig pebermyntesmag, der er intens og frisk, og selvfølgelig også en sødme fra lakridssmagen«, siger Jonas Liasi, da testen går i gang. Den kraftige smag er også pejlemærket for meddommer Mille Mørck, som er sommelier og selv drikker store mængder pebermyntete om aftenen, fordi hun forbinder teen med en god nats søvn.




























