Et hotelværelse er en sjælden luksus i en verden, hvor man altid er sammen med andre. Og giver rum til drømmen om at blive et bedre menneske, skriver Sarah Skarum i denne klumme.

Sarah Skarum: Her på værelse 408 kunne det være, at jeg blev en anden

Jeg drømmer om mit eget værelse. Et rum, hvor rodet var mit, hvor døren kunne lukkes, hvor man kan være alene.  Foto: Thomas Borberg
Jeg drømmer om mit eget værelse. Et rum, hvor rodet var mit, hvor døren kunne lukkes, hvor man kan være alene. Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Jeg skriver disse linjer med udsigt til himlen over Berlin. På et værelse med vinduer fra gulv til loft midt i den tyske hovedstad. Et kirkespir, en bygning pakket ind i stilladser, en brandbil kørte forbi, morgentrafikken er så småt i gang, og jeg kan høre larmen fra en byggeplads. Lige om hjørnet tårner tv-tårnet sig op. Varmeanlægget suser, som lidt for gamle varmeanlæg gør, og foran mig er min seng, dynen slået til side.

Jeg elsker hotelværelser, nærmest uanset hvordan de ser ud. Det er næsten lige meget, om de er luksuriøse eller mindre fine. Bare det at de findes. At ankomme og tjekke ind.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her