Vil du fejre julen anderledes i år, end du plejer?
»Min mand har altid keret sig virkelig meget om julen, og det smittede af på mig, da vi mødte hinanden for over 12 år siden. Ret hurtigt i vores forhold begyndte vi at skabe vores egne traditioner, og hver morgen i december giver vi hinanden kalendergaver. Det elsker jeg – men i år kommer der til at ske noget nyt. For tidligere har der været rigtig meget … ja, skrammel. Og med de prisstigninger og den bevidsthed, vi alle burde have om miljøet, vil jeg ændre min tilgang til det i år«.