Sent 31. december har min mand og jeg bestilt bord på en af de restauranter i Athen, vi holder allermest af. De har ikke aftenåbent, men til sen frokost. Så der spiser vi, og så må vi se, hvad vi gør om aftenen. Måske ligger vi bare i en seng og ser på Akropolis, mens vi drikker champagne og snakker. Måske gør vi noget andet.
Jeg elsker det sted, fordi de laver vidunderlig mad. Det bedste lam, jeg har fået i årevis, en helt vidunderlig taramosalata – en dip af røget fiskerogn (ikke torskerogn, selv om danske kogebogsforfattere forsøger at bilde dig det ind) og grillede østershatte, der smager, så man ikke har brug for kød (men nok stadig lyst til det gode lam).
