Med en fremtidsfuldmagt udpeger du selv den person, der skal varetage dine interesser, hvis du f.eks. en dag bliver dement. Men du risikerer, at dine pårørende ikke kan få fuldmagten sat i kraft, når det bliver aktuelt. Se, hvor faldgruberne ligger.

Guide: Sådan opretter du en fremtidsfuldmagt trin for trin

Mange får lavet en fremtidsfuldmagt efter de første tegn på demens. Det er vigtigt at komme til notar hurtigt og få registreret, at man stadig er i stand til at oprette en fuldmagt. Familieretshuset kan dog afvise at sætte fuldmagten i kraft, hvis de fx på grund af kort tid mellem oprettelselse og ønske om at sætte fuldmagten i kraft underkender notarens vurdering af, om en borger var habil, da fuldmagten blev oprettet. Foto: Jens Hartmann/Jens Hartmann
Mange får lavet en fremtidsfuldmagt efter de første tegn på demens. Det er vigtigt at komme til notar hurtigt og få registreret, at man stadig er i stand til at oprette en fuldmagt. Familieretshuset kan dog afvise at sætte fuldmagten i kraft, hvis de fx på grund af kort tid mellem oprettelselse og ønske om at sætte fuldmagten i kraft underkender notarens vurdering af, om en borger var habil, da fuldmagten blev oprettet. Foto: Jens Hartmann/Jens Hartmann
Lyt til artiklen

1. Hvem skal du vælge som fuldmægtig?

En fremtidsfuldmagt er kort sagt et privat alternativ til at blive sat under offentligt værgemål, hvis du en dag ikke kan klare dig selv. F.eks., hvis du bliver dement, hvilket flere af os gør, fordi vi lever længere.

Kommer du under værgemål, skal myndighederne udpege en værge og godkende og kontrollere f.eks. de økonomiske beslutninger, din værge træffer for dig – og du har ikke nødvendigvis selv indflydelse på noget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her