Lyt til artiklen
Om nogle uger har jeg fødselsdag. Jeg bliver 48, hvilket er forbløffende gammel, men jo ikke en alder, man sådan for alvor plejer at fejre. Læg dertil, at min mand bliver 50 ugen før, og at vores maj som altid er fyldt med arrangementer, fordi fodboldsæsonen også går på hæld.
Jeg kunne godt selv se det. Jeg skulle ikke holde fest, selv om jeg elsker det. Jeg har også fødselsdag på en mandag, så det giver heller ikke rigtig mening at invitere nogen til morgenmad, for hvem orker at dukke op klokken 6.30, hvis man skulle nå kaffe og tebirkes, før jeg skal møde 8.40. Og orkede fødselaren at stå op klokken 5 for at bage?
