I et afsnit af ’Matador’ siger nogen om fru Skjold Hansen, at hun ligger i krig med alle kvarterets unger, og nogle gange har jeg samme fornemmelse. Det er ikke ungerne, jeg slås med, og min mand er ikke lidt for glad for at arbejde sammen med Værnemagten, men jeg slås en del med alle mulige bude, der leverer varer til mig.
Allermest har jeg brokket mig til det firma, der hver uge leverer grøntsager og andre dagligvarer. Vi får ikke måltidskasser, hvor der hver uge er en fyldt kasse at levere og en tom at tage med, men køber ind som vinden blæser – og udvalget og vores planer skifter – så nogle uger får vi fem kasser og har en, der skal retur, mens det andre gange er omvendt. Det betød i lang tid, at buddet ret konsekvent ikke tog alle kasser med. Til sidst kunne jeg bygge et tårn af kasser i et værelse, og jeg både ringede og skrev irriteret til kundeservice. De fik to gange et bud ud for kun at hente kasserne, og jeg fik også en undskyldningsgave for alt besværet.
