En håndfuld shampoo, lidt showergel, deodorant, creme til ansigt og krop, tandpasta og måske lidt makeup hører til almindeligt morgentoilette, men meget af det, der bidrager til en soigneret forside, kan have en uønsket bagside.
Forbrugerrådet Tænk Kemi har undersøgt 37 produkter fra 10 forskellige kategorier inden for personlig pleje. Resultatet er nedslående, men med en lille indsats er det heldigvis muligt at styre uden om de uønskede stoffer.




























