Der er brug for en større hammer, som kommunen kan tage i brug, hvis rotteproblemer i en privatejet ejendom trækker ud.
Sådan lyder det fra både Københavns Kommune og Lejernes Landsorganisation (LLO), efter at Politiken har forelagt dem sagen om indtrængende rotter i en privatejet nybygget ejendom i Københavns Nordvestkvarter. Rotterne huserer i køkkenskabe, vægge og gulve på 4. etage, hvor flere af beboerne også har haft dem inde i lejligheden.

























