Rikke, 53 år. Kom ud af forhold i 2010.
»Min første fejl var, at jeg ikke var gift med min søns far. Så havde jeg været stillet meget bedre økonomisk. Vi ejede et hus sammen, som vi købte dyrt op til finanskrisen. Udbetalingen kom fra salg af en stor andel, som vi havde byttet os til med hver sin mindre andel.
I årene inden vi gik fra hinanden, var jeg på barsel og arbejdede på halv tid, mens hans karriere tog fart. Han steg meget i løn, og når han fik bonusser, blev de af skattehensyn sat ind på hans pension.


























