Det er især de tre partier Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, der har presset på for en politisk aftale om et fireårigt forsøg, hvor læger ordinerer cannabis til patienter med stærke smerter.
Aftalen faldt på plads i sidste uge, men uden at politikerne afsatte en eneste krone til tilskud til medicinen. Det betyder, at patienterne, hvoraf mange er på overførselsindkomst, står med hele regningen på omkring 2.800 kroner om måneden for medicinen.


























