Hvem står lige og har et stort mudderhul med stejle bakker ved hånden? Nok de færreste, men landets Land Rover-forhandlere får nu mulighed for at lade deres kunder prøve bilerne på en kunstig terrænbane, som er mere krævende, end den lige ser ud til. Faktisk består den nærmest bare af et par ramper og et par stilladser, der med et snuptag kan sættes op, når forhandleren holder åbent hus. Her kan man så lade en Range Rover med en ny V8-dieselmotor prøve kræfter med en stigning, der minder om 45 grader eller en sidehældning på over 30 grader. Især den sidste er ret dramatisk – det ser ud, som om bilen bare skal have et lille puf, så vil den vælte om på siden. Måske derfor får mulige kunder heller ikke selv lov til at køre bilerne på den kunstige offroad-bane, men kun sidde ved siden af en instruktør. De friske folk fra Land Rover havde dog sært nok så meget tillid til en gruppe journalister, som fik demonstreret banen, at de selv fik lov til at køre op og ned og hænge ud til siden. Kommentar fra flere efter køreturen: »Ret skræmmende«. Nye dieselkræfter I samme anledning luftede Land Rover en ny motor til den store Range Rover, der er klar hos forhandlerne om et par uger: En V8-dieselmotor på 3,6 liter og 272 hk. Det lyder som noget, der for alvor kan sætte fut i offroaderen, men man skal lige tænke på, at bilen vejer 2.600 kg i tom tilstand. Med brændstof, to personer og eventuelt lidt bagage om bord er man derfor let oppe på 3 ton. Derfor kan bilen også bedst beskrives som ’kvik’ snarere end ’lynhurtig’. Den skulle være i stand til at køre 8,9 km/l, hvilket i øvrigt er det samme som den 100 hestekræfter svagere V6-motor, som den afløser. I forbindelse med premieren på den nye motor er det også blevet til nogle ganske små ændringer af resten af bilen. F.eks. et nyt tankdæksel, der skulle gøre det umuligt at hælde benzin på dieselmodellen. Folkene fra Range Rover siger, at denne detalje er helt nødvendig, da den nye dieselmotor skulle have en så flot gangkultur, at man slet ikke kan høre, at den kører på diesel. I så fald skal man dog have en slem høreskade, for ved lav fart – som f.eks. når man kører ind på en tankstation – har motoren en meget tydelig dieselklapren, som er umulig at overhøre. Ofte på hvide plader Lige netop Range Rover dementerer i øvrigt påstanden om, at de store offroadere kun sælges på gule plader. Indtil videre er der nemlig herhjemme i år solgt 33 stk. Range Rover, heraf er de 14 på hvide plader. I dyreste version er prisen oppe på to millioner kroner. Har man først købt en sådan en sag på hvide plader, er der en meget dårlig ide at sælge den igen kort efter, for det kommer man til at tabe rigtig mange penge på. F.eks. finder vi på Bilbasen.dk en syv måneder gammel Range Rover Sport, som har kørt 23.000 km. Den kostede fra ny 1.525.000 kr. og sælges nu for en pris, der er 450.000 kroner lavere. Med andre ord et værditab på 65.000 kr. om måneden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























