Kina-kopi af Smart skræmt væk fra bilshow

Kinesiske Brilliance blev her i sommer kendt for en helt katastrofal crashtest af modellen BS6, der er på størrelse med en VW Passat. I Frankfurt var der premiere på en ny, mere kompakt model: BS 2. Om sikkerheden er forbedret vides ikke.
Kinesiske Brilliance blev her i sommer kendt for en helt katastrofal crashtest af modellen BS6, der er på størrelse med en VW Passat. I Frankfurt var der premiere på en ny, mere kompakt model: BS 2. Om sikkerheden er forbedret vides ikke.
Lyt til artiklen

Tyske advokater fra Mercedes-koncernen gned sig formentlig i hænderne, da de hørte, at Shuanghuan Motors fra Kina ville komme til Frankfurt med en model, der heder Noble. Den bil er nemlig en helt klar kopi af mikrobilen Smart, ejet af Mercedes, som har tænkt sig at beskytte sin opfindelse, hvor det er umuligt. Tyskland har nemlig nogle regler, hvorefter man kan tage patent på en karakteristisk form. Det kan Smart roligt siges at have, og Mercedes vil næppe sidde med hænderne i skødet, når en kinesisk bilproducent gør klar til at udstille og senere sælge en klar kopivare. Mandag aften før udstillingens pressedag tirsdag fortalte tysk tv, at den kinesiske Smart-kopi ville være på plads på firmaets stand på messen. Men den kom aldrig. Noble har den ydre profil til fælles med Smart, men motoren i Kina-udgaven sidder foran, ikke bagi som i originalen. Den rigtige Smart har også et højt sikkerhedsniveau – det har kopien næppe. Men selv om Shuanghuan Motors trak sin Smart-kopi fra bilmessen, så havde de mod til at udstille en anden bil, som har vakt BMW’s vrede. CEO hedder den, og bagfra ligner den grangiveligt en BMW X5 af første generation. En tredje bil fra Shuanghuan Motors er også en rendyrket kopi. Trods navnet Ufo kan vi hurtigt identificere den som første generation af Toyota RAV 4 i den tredørs udgave. Firmaet BYD, (Build Your Dreams), som for et par uger siden fik Nic. Christiansen Gruppen som dansk importør, udstillede ikke i Frankfurt. Efter det oplyste skulle BYD-bilerne komme til Danmark i 2009.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her