Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

biludstilling: Grøn, grønnere, grønnest

Måske den grønneste bil på biludstiligen i Frankfurt: Fiat Panda Aria, der kører på en blanding af benzin og brint. Der går nok adskillige år, inden den er klar til produktion.
Måske den grønneste bil på biludstiligen i Frankfurt: Fiat Panda Aria, der kører på en blanding af benzin og brint. Der går nok adskillige år, inden den er klar til produktion.
Lyt til artiklen

Alle vil være grønne i Frankfurt, hvor der i disse dage kaldes til international biludstilling. Fornemste plads på podierne var i år reserveret til biler, der kører lidt længere på literen end før og derfor også udleder lidt mindre CO2. For bilfabrikkerne har blikket rettet mod et tal, der lurer ude i horisonten: 120. EU har nemlig luftet planer om, at bilfabrikkerne per 2012 skal præstere et gennemsnitligt CO2-udslip på 120 g/km – noget, de fleste fabrikker vil få meget svært ved at leve op til. EU’s planer er endnu ikke kendt i detaljer, men budskabet er sivet ind. Derfor har de fleste bilmærker ’CO2-skrumpere’ på programmet som regel ledsaget med et reklamevenligt tilnavn. Opel taler således om ’Ecoflex’, Ford om ’Econetic’, VW om ’Blue Motion’, Volvo om ’Efficiency’, BMW om ’Efficient Dynamics’, mens Mercedes mere nøgtern har givet sine forbrugsoptimerede modeller tilnavnet ’Fuel Economy’. I de fleste tilfælde er der nu også kun tale om ret marginale forbedringer af bilens brændstoføkonomi. Tag f.eks. Volvo C30, der med normal dieselmotor på 1,6 liter kører 20,5 km/l – i den optimerede ’Efficiency’-udgave, der bl.a. er gjort lidt mere aerodynamisk, opnår den 22,2 km/l. Politikens reportagehold sled et par millimeter af skosålerne i tirsdags, da vi gennemtrawlede hal 1-8 på IAA-messen for nyheder, og vi fandt da ikke alene miljøbiler, men også firehjulstrækkere, luksusbiler og en ganske lille delegation af biler fra Kina.

Se billedgalleri fra udstillingen. Klik her Læs flere artikler fra udstillingen herunder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her