Nye tvillinger til familietransporten

Peugeot Bipper Tepee ser ud til at egne sig godt til den lille familie. Den kommer formentlgi til Danmark inden sommerferien. Fiat Vil også sælge sin version, der hedder Fiorino.
Peugeot Bipper Tepee ser ud til at egne sig godt til den lille familie. Den kommer formentlgi til Danmark inden sommerferien. Fiat Vil også sælge sin version, der hedder Fiorino.
Lyt til artiklen

Et par praktiske familiebiler, som ser ud til at lande på en rigtig fornuftig pris, kommer til Danmark inden for de nærmeste måneder. Det er Peugeot Bipper Tepee og Fiat Fiorino. De blev først præsenteret som varebiler, men det ville selvfølgelig være dumt af de to firmaer, hvis de ikke også lavede en personbil ud af en så charmerende og anvendelig facon, som bilerne har fået. Familien omfatter et tredje medlem, Citroën Nemo, men den kommer ikke til Danmark som personbil. Ingen af firmaerne har meldt priser ud endnu, men det er næppe helt forkert at gætte på omkring 140.000 kroner for billigste benzinmodel. Bilerne har stadig lidt varevognspræg over sig – det kommer bl.a. til udtryk ved, at der er en del paneler i kabinen, hvor den blanke lak står frem. Bagdøren er også af en model, som man normalt kun ser i varebiler, nemlig en todelt fløjdør, som åbner ud til hver side og som efterlader en bred midterstolpe lige i synsfeltet. Fiat regner med at have sin version i Danmark allerede til april: »Vi starter med den som lidt af et forsøg for at se, hvordan den slår an«, siger pressechef Steffen Holm hos Fiat Danmark.

Senere med rigtig bagklap

Hos Fiat hedder bilen i første omgang Combi, og den har den todelte bagdør. Til august ventes en Panorama-version, der får en mere normal bagklap, der svinger op, når den åbnes. I siden er der skydedøre til bagsædet – dog muligvis kun som standardudstyr i højre side. Bilerne er fælles om benzinmotoren på 1,4 liter og 75 hk, mens der er mere selvstændighed på dieselfronten. Fiat bruger sin egen motor på 1,3 liter og 75 hk, mens Peugeot Bipper Tepee er udstyret med en motor på 1,4 liter og 70 hk af egen avl. Med dieselmotor ligger brændstofforbruget ved blandet kørsel på omkring 22 km per liter. Med benzinmotor burde 16-17 km/l være muligt. I Danmark satser Fiat udelukkende på dieseludgaven. Begge biler er bygget på en Fiat Grande Punto-platform, og de skrues sammen på en Fiat-ejet fabrik i Tyrkiet. Fra Fiat forlyder det, at ESP-system bliver tilgængeligt fra slutningen af 2008. Peugeot håber at kunne sælge den nye bil lige før sommerferien. »Vi forventer os rigtig meget af den. Prisen er slet ikke beregnet endnu, men vi regner med, at den skal ligge mellem 107 og 207-modellerne«, siger informationsmedarbejder Hanne Bank Sørensen hos den danske Peugeot-importør. Det er denne melding, som vi godt tør oversætte til en pris på omkring 140.000 kroner. Men den fransk/italienske duo vil ikke være alene i denne klasse til foråret. Suzuki Splash og Opel Agila vil også byde sig til i gruppen af små familietransportører. Disse to er nok knap så rummelige, men bliver måske endnu billigere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her