Bilfabrikkerne skal oppe sig, hvis de fortsat vil pryde de nye modeller med topkarakter på fem stjerner i en crashtest hos den uafhængige organisation Euro NCAP.
De første resultater efter den nye karakterskala vil blive offentliggjort i februar 2009, oplyser Euro NCAP's danske repræsentant, motorredaktør Leif Nielsen, FDM.
Kun en bil har topkarakter Noget af det, der skal tælle med i den samlede karakter, er resultatet af den test, hvor der simuleres påkørsel af en fodgænger. Kun en eneste bil har opnået topkarakter i denne disciplin, og det er Citroën C6.




























