Hjulene skal være lavet af solid titanium, cockpittet skal være helt lufttæt, og chaufførens skal have nerver af stål.
Men så regner en gruppe britiske ingeniører også med, at få bilen og dens fører til at køre hurtigere end lyden og slå fartrekorden på landjorden.
Skal slå rekorden fra 1997
Manden, der skal føre bilen, hedder Andy Green. Han er pilot i Storbritanniens luftvåben og var i 1997 med til at skrive historie, da han i et køretøj for afsted med 1.228 km/t, der er lidt hurtigere end lydens hastighed.
Og nu vil han altså gøre det igen. Den nye bil skal nemlig køre 1.610 km/t. Det er 382 km/t hurtigere end den nuværende rekord.




























