Topkarakter i crashtest giver billigere biler i Danmark. I nogle tilfælde dog kun i meget kort tid.
Den danske regering vil gerne opmuntre bilfabrikkerne til at bygge sikre biler, og derfor belønnes topkarakter i crashtest hos Euro NCAP med en afgiftsrabat, der kan sænke prisen på den nye bil med et beløb på mellem 2.100 og 3.600 kroner.
Men i nogle tilfælde snupper fabrikken gevinsten igen ved at hæve grundprisen på bilen, og det betyder, at danske kunder kommer til at betale det samme for bilen både før og efter crashtesten.




























