Hybrid, hybrid og hybrid. Sådan kan vi beskrive de tre vigtigste nyheder fra Toyota, som dermed cementerer sit ry for at være førende inden for hybridteknikken, hvor benzinmotorer kombineres med eldrift.
Det er dog ikke salgstallene fra Danmark, der kan opmuntre Toyota til at satse så hårdt på hybridteknikken. Den hidtil tilbudte model, Prius, er kun blevet afsat i ganske beskedne styktal, men måske vil det rykke lidt mere, når den lidt mindre Auris kommer som hybridbil næste sommer.




























